Sådan kommer du gennem julen på SU
Julen står for døren, og for dem som fejrer jul er december lig med ekstra store udgifter. For mange danskere kan det derfor være noget af en udfordring at få økonomien til at hænge sammen i julen. Især studerende oplever december måned som ekstra dyr, da SU’en i forvejen ikke rækker særlig langt.
Hvis du er studerende og godt kunne tænke dig, at komme helskindet gennem julen uden alt for meget overtræk på kontoen, så læs med. Her får du nemlig gode råd og tips til hvordan du kan spare penge, men stadig få en hyggelig jul.
Køb gaver på nettet
Ifølge nye beregninger fra Dansk Erhverv foretrækker mange danskere at sidde foran computeren, når de skal købe årets julegaver frem for at købe dem i butikkerne. Nogle af fordelene ved at købe dine julegaver på nettet er:
- Det er tidsbesparende
- Det er ofte lettere at finde de præcise gaveønsker over nettet
- Man slipper for trængslen i butikkerne op til jul
- Det er billigere
- Du kan sammenligne priser på nettet
Der er dog stadig mange som hellere vil købe julegaverne i fysiske butikker, da det for de fleste er forbundet med hygge og julestemning. Hører du til blandt dem som foretrækker at handle i butikker, kan det alligevel betale sig først at tjekke prisen på nettet. I butikken vil de som regel matche prisen på nettet, så du kan få gaven med det samme.
Billige juleoplevelser
Rundt omkring i landet bliver der afholdt en masse forskellige julearrangementer. Nedenunder er der listet en række forskellige arrangementer i forskellige byer i Danmark, som enten er gratis eller ikke koster en bondegård.
København
- Jul i Tivoli fra 14/11 - 3/1. (entré 100 kr.)
- Christianias julemarked fra 9-20 december. (gratis)
- Skøjtebanen ved Frederiksberg Runddel (gratis, dog leje af skøjter 50 kr.)
Århus
- Jul i den gamle by i Århus, studierabat (55 kr. entré)
- Julemarked (Domkirken, Strøget, Ingerslevs Boulevard og Godsbanens jule- og madmarked). Gratis
Odense
- H.C. Andersens Julemarked 5/12-7/12 og 12/12-14/12 i den gamle bydel ved H.C. Andersens hus (gratis)
Aalborg
- Julemarked i Aalborg fra 28/11 til 23/12 (gratis)
- Skøjtebane på C.W. Obels plads (gratis, dog leje af skøjter 30 kr.)
Undgå dyre forbrugslån
Et forbrugslån kan være en rigtig fristende løsning til at få dækket nogle af omkostningerne til jul, da det er penge, som man nemt og hurtigt kan få adgang til. Hvis man overvejer at optage et lån men på forhånd ved, at man ikke kan betale det tilbage, frarådes man naturligvis til at optage det. Hvis du ved, at du vil kunne tilbagebetale lånet og ikke har andre muligheder for at dække dine udgifter, kan et lån være en løsning. Du kan låne til julegaver, julemad eller andre nødvendige ting, men tænk dig godt om. Du bør nemlig være omhyggelig, når du er på udkig efter et lån, så du undgår at snyde dig selv. Der er stor forskel på prisen af et lån, afhængig af hvilken udbyder du vælger, og derfor kan der være mange penge at spare ved at låne penge det billigste sted.
Sammenlign priser og find det lån med den laveste ÅOP. Derudover bør du være opmærksom på, at nogle udbydere tilbyder gratis lån, hvilket vil sige, at det er rentefrit. Som nævnt, så bør du kun optage et lån, hvis du ved, at du kan tilbagebetale beløbet til tiden. Du kan læse mere information om de forskellige muligheder på Mikonomi.dk
Billig transport
Hvis du er studerende i København, og skal hjem til familien og holde jul i Århus, så kan du spare en masse penge på transport ved blot at undersøge de forskellige transportmuligheder. Nedenunder er der listet 3 forskellige transportmuligheder.
Anthon Berg Juletog
Gavmildhed kan skaffe 600 studerende en gratis togbillet mellem Aalborg og København i julen. Ligesom de sidste par år, har Arriva og chokoladeproducenten Anthon Berg valgt at gå sammen om at arrangere et tog, som kører tværs gennem landet og retur den 22. december.
For at komme med skal man dog gøre noget gavmildt. Dette kan være at gøre noget for andre i toget, for ventende på perronen eller for internationale studerende, som man kan invitere med hjem til jul. Der er nemlig mange internationale studerende, som ikke har et sted at fejre jul og derfor vil de to firmaer belønne danske studerende, som inviterer disse studerende med hjem.
Julen er hjerternes fest, så hvis du har lyst til at gøre noget godt for andre og samtidig få en gratis tur hjem til familien til jul, så skynd dig at få billetter. Billetterne kan bookes via Anthon Bergs facebook-side.
Abildskou linie 888
Du kan også vælge at tage bussen hjem til jul. Med Linie 888 kan du komme fra Århus til Odense og København og omvendt på ca. 3 timer.
Her får du ekstremt billige billetter, som du blot skal bestille hjemmefra i god tid. I weekender samt store rejsedage koster en studiebillet mellem 50-150 kr., alt afhængig om du vælger en grøn, rød eller blå billet.
At tage bussen er ikke kun godt for din pengepung, men også for miljøet. Danske Busvognmænd har nemlig beregnet miljøbelastningen ved fjernbusserne og sammenlignet den med tilsvarende rejser med tog og bil, og her er fjernbusserne den grønneste transportform og udleder mindre CO2 pr. passager.
DSB WildCard
Når du er ung eller studerende, kan du få rabat på dine togrejser. For at få rabat skal du være mellem 16 og 25 eller studerende og modtage SU og samtidig have et DSB WildCard eller ungdomskort. Du skal dog rejse med tog ofte for at dette kan betale sig.
Nogle af de fordele man får ved et DSB WildCard er:
- op til 50 % rabat på standard togrejser i Danmark
- Få op til 20 % rabat på dine Øresundsbilletter
- Få WildCard rabat i 7-Eleven på DSB Stationer
- Adgang til at købe billige Ungdomsbilletter og DSB Ung Klapsædebilletter
DSB WildCard koster 125 kr. når du vælger at få det i dit DSB App, hvor det som plastikkort koster 150 kr. DSB WildCard gælder i et år. Rejser du på en dag med 50 % rabat, er kortet allerede betalt den første gang du for eksempel rejser mellem København og Århus.