Sådan gør du studiestart så billig som mulig
Studiestart kan ofte være en dyr affære. Der skal være styr på bøger, elektronik samt andet udstyr, som du skal bruge til dit nye studie. Hvis du skal ud og købe alt fra ny, kan det ende ud i at blive dyrt. Derfor kan du med fordel købe nogle ting brugt, for at få nogle af disse ting lidt billigere, så studiestart bliver så billig som mulig for dig.
Køb din elektronik brugt
Du skal næsten på alle studier i dag bruge en computer, da uddannelserne er blevet meget digitaliseret, og derfor er en bærbar computer væsentligt, når du starter på et nyt studie. Hvis du ikke har en computer, når du skal starte på studiet, kan du med fordel købe en brugt bærbar computer. Dette kan du blandt andet finde hos Blue City, som kan hjælpe dig med at finde en computer, som passer til dine behov. På denne måde kan du spare penge, fremfor at skulle ud og investere penge i en ny computer.
Find alternativ til at købe bøger fra ny
Når man starter på studie, får man ofte en liste over de bøger, som man skal bruge i løbet af året. Dette kan godt blive dyrt. Derfor er et alternativ til dette at tilmelde sig diverse Facebook sider for dit studie, hvor tidligere studerende sælger deres brugte bøger. Her kan du være heldig at finde bøgerne til en yderst fordelagtig pris. Derudover kan du somme tider også være heldig at finde en online pdf version af bøgerne online, som er billigere end at købe de fysiske bøger. Ydermere kan det også være en mulighed at dele bøger med dine studiekammerater i studiegruppen, specielt hvis det ikke er bøger der skal bruges særligt ofte. På denne måde kan I dele prisen og spare penge.