Sådan giver du et godt førstegangsindtryk til eksamen
Den mundtlige eksamen er et spørgsmål om at overbevise 2 mennesker – censor og eksaminator – om, at du skal have et godt resultat i form af en god karakter.
Det gør du ved at kunne dit stod og være en dygtig elev.
Men også førstegangsindtrykket har en vis betydning for hvor godt et resultat du får. Du bør i hvert fald ikke starte eksamen bag ud på points fordi du har givet et dårligt førstegangsindtryk til censor og eksaminator.
Vi kommer med et par gode tips til hvordan du i stedet giver det gode indtryk her:
Giv hånd – kun hvis de gør det
Skal du give hånd til censor eller ej?
Det nemme svar er – afvent og se, om de tilbyder at give hånd til dig. Hvis de gør det, så giv hånd tilbage.
Det er ikke alle censorer og eksaminatorer i Danmark, der ønsker at give hånd til eleverne. Hvis de gør, så vær høflig og anmod – men lad dem om initiativet. Du virker ikke for anmassende, som du ellers risikerer at gøre, hvis du fromt stikker hånden frem i det øjeblik du stikker hovedet ind ad døren – trods dine helt sikkert gode intentioner.
Duft neutralt
Når du kommer ind i lokalet ikke alene ser censor og eksaminator dig – de dufter også til dig. Her gælder det om ikke at ødelægge det gode førstegangsindtryk, din neutrale påklædning og høflige attitude giver.
Overdrevne mængder af parfume får censor og eksaminator til at rynke på næsen. Du er ikke i byen, men til eksamen. Nøjes med en almindelig og ikke alt for indtrængende deodorant.
Hvis du er ryger, bør du ikke ryge lige op til eksamen. Især hvis censor og eksaminator er ikke-ryger starter du bagud på point ved at gå ind næsten stadig med røg i munden. Overvej nikotintyggegummi – eller, endnu bedre, et rygestop.
Drik grøn the før og slap af
Hvis du har tendens til at blive nervøs før eksamen kan du gøre en af to ting for at slappe af (hvis du er meget nervøs har det også betydning for din præstation; sveder du og stammer du igennem hele eksamen får du næppe dit ønskede budskab frem).
Drik et par kopper grøn te før du tager hjemmefra til eksamen. Grøn the indeholder L-theanin, der foruden at give mere energi også er kendt for at dæmpe angst og ængstelse. Det får dig til at slappe af, men uden at miste fokus på din opgave.
Hvis det er meget slemt bør du overveje at få en recept på beta-blokkere fra din læge. Du har ikke mulighed for frit at købe beta-blokkere, der også forhindrer kroppen i at gå i panik – men fortæller du din praktiserende læge at du bliver meget stresset op til eksamen er der god chance for, lægen hjælper dig videre med en recept.
Vær høflig
Sidst, men ikke mindst, bør du være almindeligt høflig når du er inde til eksamen. Svar når du bliver adspurgt og vær ikke aggressiv i hverken din påklædning eller din opførsel.
Godt begyndt er halvt færdiggjort – og med lidt tanker om førstegangsindtrykket til eksamen øger du dine chancer for at komme ud af lokalet med den grønne dug med en god karakter.