Sådan får du råd til fedt modetøj som studerende!

Sådan får du råd til fedt modetøj som studerende!

Er du på nuværende tidspunkt studerende, kan din økonomi være presset. SU’en rækker måske ikke meget længere end huslejen og en uges forbrug af mad, og jobbet giver måske ikke knaster nok til, at der umiddelbart er råd til at opgradere garderoben lige så ofte, som du lige går og ønsker det. Kan du nikke genkendende til dette, så er der heldigvis “lys for enden af tunnelen” - vi vil i denne artikel forsøge at give et par tips til, hvordan du får råd til noget nyt fedt modetøj, selvom CV’et siger “studerende”.

 

Tip #1 - Handel online og spar penge!

Er du ung studerende, har du helt sikkert prøvet at handle online før. På nettet har du nem mulighed for at surfe igennem en håndfuld butikker og sammenligne priser, leveringsbetingelser m.v. Med andre ord er det helt op til dig, hvilken butik du ønsker at lægge dine penge hos. Det kan være lidt sværere med fysiske butikker - du er begrænset til et areal, der er måske ikke ret mange butikker, og de butikker der endelig er der, har måske ikke noget tøj, der falder i din smag.

Derudover har netbutikker (alt andet lige) færre omkostninger end fysiske butikker, og kan derved slippe lidt på prisen på varen. Det ses især ofte ved elektronik - og er ej heller et ukendt fænomen inden for tøjbranchen.

 

Tip #2 - Husk muligheden for afbetaling

De seneste år er det blevet uhyre populært at betale sine varer af på afbetaling. Tjenester såsom ViaBill giver dig mulighed for rentefrit at betale eksempelvis en t-shirt af henover 3, 6 eller 12 måneder med lave ugentlige/månedlige ydelser. Det kan være en super god måde at sprede sin udgift ud på - vi anbefaler dog, at man har styr på sin økonomi, før en sådan metode bruges. Falder betalingerne ikke rettidigt, vil der nemlig komme ekstra gebyrer og yderligere renter på, og så falder fidusen lidt af det hele!

Mange kender til muligheden for afbetaling på eksempelvis mobiler og computere, men de færreste ved, at det faktisk også er muligt på eksempelvis en t-shirt der blot koster 149 DKK.

En af de online herretøjsbutikker, hvor du har mulighed for at betale med ViaBill er STYLED.

 

Tip #3 - Handel sammen med dine venner og spar fragten!

Skulle du have fundet noget tøj på en hjemmeside, som ikke tilbyder gratis fragt (medmindre der købes for mindst 499 DKK eksempelvis), kan du med fordel gå sammen med et par kammerater om at købe på den givne hjemmeside. På den måde sparer du nemt de 30-60 kr fragten måtte koste, som ligeså godt kan bruges til en ekstra øl til fredagsbaren - måske kan i endda finde en rabatkode, der kan bruges på hjemmesiden?

 

Tip #4 - Tænk fremad - kan det sælges?

Salg af brugt tøj er de seneste år boomet. Derfor kan der være god mening med at tænke lidt fremad, når du skal købe tøj. De fleste af os når på et tidspunkt til et punkt, hvor vi bliver trætte af tøjet - derfor kan du med rette stille dig selv det spørgsmål, om du tror, at tøjet kan sælges igen om et halvt år, når garderoben atter skal piftes op. Et par jeans kan eksempelvis godt sælges videre, hvis der passes på dem (blid vask hvor farven ikke er falmet), hvor t-shirts kan være lidt sværere - især hvide, da de næsten er umulige at holde rene.

Ofte vil man også kigge på, hvilket mærke tøjet er - highend varer er, alt andet lige, nemmere at sælge igen brugt end no-name tøj, der ikke har kostet ret meget ved den første handel.