Sådan får du mere overskud til eksamenslæsningen

Sådan får du mere overskud til eksamenslæsningen

Som studerende kender man alt til de mange tilbagevendende eksamensperioder, og  det er for de fleste en uoverskuelig og stressende tid, der dræner mange for energi og overskud.

Men frygt ej, for her kommer vi med 4 tips til, hvordan du får mere overskud i eksamensperioden, så læsningen og opgaveskrivningen forløber på bedst mulig vis.

Planlæg din tid

Lige meget om du har en hel måned eller kun 48 timer til din eksamen, er det vigtigt, at du planlægger din tid for på den måde at skabe struktur i din hverdag, så eksamensperioden bliver mere overskuelig. Ved at planlægge, hvad du skal nå dag for dag, bliver eksamensperioden brudt ned i mindre dele, og således bliver det nemmere for at dig at tage én dag ad gangen og bid for bid arbejde dig frem mod slutproduktet.

Få søvn nok

Det kan måske lyde omsonst at tale om søvn, når sidder med følelsen af, at man kunne bruge dobbelt så lang tid til eksamensopgaven og pensumlæsningen. Men selvom det kan virke fristende at bruge hele natten på en eksamen, gavner det dig ikke i sidste ende. Som din mor sikkert allerede har fortalt dig mange gange, fører manglende søvn nemlig til koncentrationsbesvær og manglende hukommelsesevne, og dette kan gå ud over din evne til at løse opgaver og drage konklusioner. 

 

Kobl fra

I forlængelse af ovenstående punkt er det vigtigt engang i mellem at kunne koble fra og holde nogle pauser i eksamenslæsningen. Hold fri fra læsningen ind i mellem, og giv dig selv lov til at lade op.

Dette kan du bedst gøre, ved at lave noget du rigtig godt kan lide. Du kan eksempelvis gå en lang tur med en ven for at få lidt luftforandring, eller du kan forkæle dig selv med noget lækkert – eksempelvis en pose af dit yndlingsslik, eller en trøje du finder billigt til ophørspriser. Vigtigst af alt er, at du får tankerne væk fra al eksamensstresset, for på den måde kan du bedst muligt vende tilbage til læsningen med fornyet energi.

 

Tal med andre

Eksamensperioder er ofte meget stressende og uoverskuelige – og det er de for de fleste! Så fortæl andre om, hvordan du har det. Du kan mødes med en medstuderende, så I kan dele jeres frustrationer over pensumlæsningen og opgaveskrivningen. I kan måske tilmed hjælpe hinanden med nogle af de sværeste spørgsmål, og det vil garanteret være rart for dig at finde ud af, at du ikke er alene med dine frustrationer, og at andre er i samme båd som dig.

 

Det kan også være en gavnligt at involvere din familie og venner i, at du lige nu er i en eksamensperiode, der er hård, og du derfor ikke kan overskue det samme som normalt. Mange familiemedlemmer forstår måske ikke, hvad det vil sige at gå til eksaminer så ofte, eller måske kan de ikke huske det. De undrer sig måske over, hvorfor du ikke har ringet på det sidste, eller om du mon snart kommer på besøg. Ved at involvere dem i, hvordan du har det, får de en bedre forståelse for, hvorfor du ikke er til rådighed, hvilket kan sænke stressniveauet hos dig.