Sådan bliver du konsulent på dit studie (med 2 forretningsområder)
Det er de færreste studier i Danmark, hvor der er et større udbud af studiejobs end efterspørgslen fra studerende kan matche.
På nogle studier er det helt galt. I København er der 2500 jurastuderende, men måske 500 relevante studiejobs, hvis du slår både advokatfirmaer og offentlige myndigheder sammen.
Derfor kan du være nødt til at kigge op på at starte som selvstændig imens. Det er svært at gøre inden for dit fag på studiet. Til gengæld er der masser af andre muligheder for at tjene penge, få et netværk og noget at rive i under studiet.
7 idéer du kan starte under studiet
Business-coach og angel-investor Henrik Ernst har på sin blog lavet en liste med 7 forretningseventyr, du hver kan starte for under 10.000 kroner.
Han lister op muligheder som:
- Personlig kok
- Bryllupsarrangør
- Personlig træner
Og mange flere.
Pointen i det udmærkede blogindlæg er, det ikke er svært at blive iværksætter og tjene dine egne penge. Du kan løse opgaver og hjælpe andre mennesker, der har travlt i hverdagen eller som har brug for netop din ekspertise inden for eksempelvis personlig træning eller et andet emne.
Du kan også bare sætte dig ved din computer og tilbyde din assistance som tekstforfatter eller korrekturlæser. Hvis du er dygtig til at sætte kommaer er det måske den nemmeste forretning at starte. Og i dag, hvor mange og gode tekster betyder meget for virksomhederes digitale synlighed har du hurtigt mulighed for at lave en reel forretning.
Den sidste del har du mulighed for at lære mere om på dette kursus henvendt både ansatte og ledige (så det kan være relevant, når du er færdig på studiet, hvis du ikke har landet et job eller startet en virksomhed her).
Gratis arbejde og interviews som indgangsvinkel
Har du først opstartet din forretning under studiet er første spørgsmål, hvordan du får kunder.
En nem måde at starte op på er ved at lade dine kunder få din arbejdskraft gratis. Det siger de fleste ja tak til. Det er dog en kunst at udvælge, hvem du skal arbejde gratis for. Det skal gerne være mennesker med et netværk, der kan hjælpe dig i gang som konsulent på studiet og derved videre til andre mennesker.
Find ud af hvem der er kendte inden for det, du ønsker at beskæftige dig med og ring til dem. Forklar, du er studerende og at du gerne vil i gang med at arbejde som konsulent ved siden af studiet. Fordi at du er ny og fordi du gerne vil lære tilbyder du at arbejde gratis for virksomhederne og personerne for at lære mere.
Du bliver dygtiggjort og får øjeblikkeligt et større og meget værdifuldt netværk.
Vigtigt netværk efter studie
Netop netværket er den reelle årsag til, at du bør starte en virksomhed ved siden af studiet.
Det er også grunden til, at dit virksomhedseventyr i sig selv kan blive mere værd end ethvert studiejob – også selvom du til sikre 120 kroner i timen måske i sidste ende tjener mere på studiejobbet end som selvstændig.
Netværket efter studiet er det, der skal skaffe dig et job. Det er det, der åbner døre for dig. Op imod halvdelen af danske stillinger bliver – afhængigt af hvilken undersøgelse du læser – besat ikke ved hjælp af opslag og jobannoncer, men ved hjælp af netværk. Det er de såkaldte ”uopslåede jobs”. Dem, der bliver besat, fordi der er en, der kender en.
Ved at starte som konsulent allerede på studiet kan du blive en af dem, der kendes af en – og som derfor får jobbet lang tid før det bliver lagt ud på JobZonen eller StudenterGuiden.dk.