Rør ved levende havdyr

Rør ved levende havdyr

I dagene op til påsken er der på Øresundsakvariet arrangeret det populære "Rør ved levende havdyr".
Den 17.-19. marts kan du komme ned i laboratoriets forundrings- og vådrum. På nært hold kan du her under vejledning røre ved hummere og andre dyr, du normalt ikke kommer så tæt på. Dyrepasserne fortæller spændende historier og alle dine spørgsmål kan blive besvaret. "Rør ved levende havdyr" foregår kl. 10.30. og kl. 12. Desuden viser Øresundsakvariet nu en helt ny udstilling. For 60 år siden kunne man fange masser af tun i Danmark. Specielt var der mange tun i Øresund. Kendte og kongelige fra hele verden kom for at fiske de enorme fisk på op til 400 kg. Bestanden er stærkt nedadgående, og man skal være heldig for at få en tun på krogen i danske farvande i dag. På udstillingen kan du blandt andet se de enorme stænger, der blev brugt under fiskeriet og en ægte udstoppet tun, fanget i Øresund, på over to meter! Tid 18. marts 2008 kl. 10:30 Sted Øresundsakvariet Nordhavnen, Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør