Rejs ud og oplev verden imens du er studerende

Når du er studerende, er det et af de absolut bedste tidspunkter at tage ud og opleve verden på. Når du er studerende er du ung og har alle muligheder foran dig, det er derfor også her, du skal opleve en masse og lære dig selv at kende på nogle fantastiske måder. Det kan dog være svært at overskue, hvordan du lige kan komme ud og rejse, og vi har derfor samlet et par tips her.

 

Find et godt tidspunkt for din rejse

Det første, som du skal finde ud af, er hvornår du har mulighed for at tage ud og rejse. Når du er studerende, har du selvfølgelig ikke uanede muligheder for bare at holde ferie, men du er mere fleksibel, sammenlignet med, når du starter på fast arbejde.

Det kommer meget an på hvilket studie du går på, hvilke muligheder der er for at holde pause og tage ud at rejse. På gymnasiet er der fx ikke gode muligheder for at holde en længere pause for at tage på dit livs rejse, mens du på nogle universiteter har mulighed for at få orlov.

Det bedste, hvis du gerne vil ud og rejse er at gøre det på et tidspunkt, hvor der alligevel er pause fra studiet. Du kan fx tage et sabbatår mellem gymnasiet og din videregående uddannelse eller mellem bachelor og kandidat, og tage ud og rejse der.

Du kan også undersøge, om der er mulighed for at læse et semester i udlandet, på det universitet, som du går på, da det er en fantastisk mulighed for at opleve et andet land.

 

Hvad vil du gerne opleve?

De fleste vil gerne ud og rejse, men det er ikke alle der er klar over, hvad de gerne vil opleve og det er en god idé at tænke over, når du skal finde din rejse.

Det kan fx være du gerne vil opleve en anden kultur på nært hold. Her kan det være en god idé at finde muligheder for at bo hos en familie, da det er en af de bedste måder at lære en anden kultur at kende.

Måske vil du gerne ud og opleve den fantastiske natur der er i mange andre lande, som fx en backpackingtur til Kroatien, hvor du kan vandre rundt og opleve naturen på nært hold.

Det kan også være du gerne vil opleve en masse historie ved at besøge gamle byer og spændende museer. Eller måske vil du gerne opleve en masse forskelligt.

Uanset hvad du gerne vil opleve, gælder det om at finde en rejse, hvor du får de bedste muligheder for at opleve det, som du drømmer om.

 

Begynd opsparing i god tid

Vi kan ikke komme udenom at det at tage på en lang rejse, hvor du kan få en masse oplevelser også koster lidt penge. Det gælder derfor om at komme i gang med at spare op i god tid.

Det er både selve rejsen, der koster meget, men når du skal ud og rejse skal du også have en masse udstyr. Det kan være du får brug for en ny buksedragt eller noget nyt vandretøj, til din rejse. Og så bruger vi ofte bare flere penge, når vi er i et andet land, da der en masse spændende ting at bruge penge på.

Når du skal spare sammen til din rejse, og helt generelt er det vigtigt at huske alt det praktiske. Det handler både om papirer som forsikring, der skal være styr på. Specielt på længere rejser er der også meget andet, som du skal huske.

I nogle lande er det fx vigtig at få et par vaccinationer, inden du skal af sted. Det er vigtigt at få de nødvendige vaccinationer for at undgå sygdom. Du behøver dog ikke at tage forbi lægen for at få vaccinationerne. Du kan få vaccinationer på apoteket via sikker vaccination.

Når du har styr på opsparingen, hvad du gerne vil opleve og ikke mindst hvor er du klar til at tage på dit livs rejse og få en masse oplevelser imens du er studerende.