Ranglister over karakterer fjernes

Ranglister over karakterer fjernes

Christine Antorini har fjernet ranglisten over skolernes karaktergennemsnit fra Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside.
Ranglisterne over skolernes karaktergennemsnit er den 10. oktober fjernet fra Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside.

Andre vigtige faktorer

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini peger på, at det ikke giver mening alene at tage karakterer som udtryk for, om en skole er god eller dårlig. ”Der er en lang række andre faktorer, som er afgørende for, om skoler er gode og opfylder de krav, forældrene har til mål og undervisning. Min anbefaling til forældre er at vurdere kommunernes kvalitetsrapporter og tage en snak med skolens ledelse, hvis de vil danne sig et reelt indtryk af skolens arbejde,” siger Christine Antorini. Brugerne kan stadig finde oplysninger om de enkelte skoler, og hvilket karaktergennemsnit eleverne opnår ved afgangsprøven, på hjemmesiden. Men oplysningerne bliver ikke længere ranglistet, og der udarbejdes ikke længere lister over de ti skoler, der ligger i top, og de ti skoler, der ligger i bund. Kilde: UVM