Puma på Teater Momentum

Puma på Teater Momentum

Det norske prisbelønnede rock, free-jazz og elektroniske band Puma gæster Teater Momentum. Koncerten er arrangeret af Foreningen Ørentvist, der har specialiseret sig i at arrangere koncerter i Odense med musik af den nyskabende og provokerende slags.
Søndag 4. maj kl. 21 (dørene åbnes kl. 20) entre 40,- Forvent saft, kraft, larm og en optræden fuld af energi! Puma er af både publikum og kritikere blevet sammenlignet med bands som Supersilent, MoHa og Scorch, trods sammenligningerne er Puma et band med sin helt egen unikke lyd og stil. Deres liveshows og optrædener er ikke lette at karakterisere, men tilskueren vil med garanti opleve improviseret musik af den intense og oprigtige slags. Og med en helt særlig balance mellem nøjagtige timede rytmiske mønstre og grænseløse frit flydende spændinger. Puma blev i 2006 belønnet med den prestigefuld pris i hjemlandet Norge som årets unge jazzmusikere og har siden da udgivet to albums – Isolationism i 2007, og i dette forår er de atter klar med et dugfriskt album.