Present Aarhus Mini Festival

Present Aarhus Mini Festival

Fredag den 19. december, lørdag den 20. december og mandag den 22. december åbner Present Aarhus dørene på Train til tre festlige dage med Mini Festival.
Dagene vil byde på festivalens sædvanlige kvalitetsmusik, og i år er der samlet nogle af landets mest spændende kunstnere indenfor alt mellem elektronisk festmusik til fremadskuende rock. Festivalen kører hver af dagene hver deres tema; Fredag med ”Computers Love Rock”, lørdag med ”The Nineties Strikes Back: Get Serious” og mandag med ”IPod Battle” og kan præsentere navne som Supertroels, Mike Sheridan, When Saints Go Machine og Cut’N’Move. Mandag vil der være battle mellem flere gymnasier og grupper om publikums gunst, som de skal vinde ved at spille den bedste musik. Som konferencier vil ’Jøden’ kunne opleves og han vil helt sikkert sørge for at det bliver en underholdende dyst. Desuden vil koncerterne selvfølgelig være efterfulgt af DJs der skal sørge for at festen bliver ved hele natten. Her vil navne som 100 dB feat. Mike Sheridan, Den Gule Firkant Torben Pop, Helmuth Koll og mange andre optræde. Billetter kan købes i døren eller på Gaffas hjemmeside og priserne spænder imellem 60-120 kr.