Per Chr. Frost og Band på Train

Per Chr. Frost og Band på Train

Lørdag den 7. februar kl. 21.30 kommer en af Danmarks unikke kunstnere, Per Chr. Frost med Band til Train.
Vi har fulgt Frost gennem de sidste to eller tre årtier i hans guitar karriere på den danske rockscene. Han spillede 20 år i Gnags, og har desuden spillet for mange danske kunstnere som Lis Sørensen, Poul Krebs, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen og mange andre. Endelig er han for alvor begyndt at optræde for sig selv, og han har med det seneste album ”FROST” markeret sig, som ikke bare en unik guitarist, men ligeledes som en kunstner med et personligt og varieret udtryk. Siden 1979 er det dog blevet til fem solo album, der indeholder en musik der byder på både roots-rock/blues og soul fra britisk rock og pop. Aftenens repertoire tager selvfølgelig udgangspunkt i hans egne sang og instrumentale numre, men vil nok ligeledes indeholde et par afstikkere til noget af det anden musik som han har været omkring. Billetterne til denne aften vil koste 140 Kr.