Passer hund ind i din livsstil?
Hvis du er vokset op med hund, kan det være svært at undvære når man flytter hjemmefra. Måske går du endda og leger med tanken om at anskaffe en sød lille Fido, der kan berige dit nye studieliv. Men passer sådan et kræ ind i din nye livsstil? Der er mange ting du skal overveje, før du hiver en ny legekammerat med hjem.
Livet som studerende
Som studerende er der ofte meget fleksibilitet i hverdagen, hvis du ikke har et skema fra 8-16. Og det er jo helt klart en fordel når man har hund, da den ikke bør være alene mere end 8 timer. Men selvom der er frihed med hensyn til studiet, hvad så med alt det andet? Hvis du har siddet på universitet om formiddagen, været på studiejobbet om eftermiddagen, og skal til fest om aftenen, så er hunden pludselig alene hjemme i mange timer. Med en hund i hjemmet kan du ikke være ude hele natten eller have en spontan sleep-over ved en veninde. Derfor skal du være dedikeret til beslutningen om en vovse i hjemmet.
En ekstra udgift
De fleste studerende lever på et budget for at få SU’en til at række hele måneden. Hvis du er en af dem, der kun lige akkurat klarer den hver måned, så bør du nok overveje det med hund en ekstra gang. Hunde er dejlige og giver en masse glæde, men de er altså også en ekstra udgift der skal regens med i budgettet. Du skal købe mad hver måned, en gang i mellem skal legetøjet skiftes ud, og det kan ikke undgås at den skal til dyrlægen. Og lige præcis en tur til dyrelæge kan hurtig blive en dyr affære. Derudover skal du huske forskellige former for medicin og kurer, som f.eks. flåtmidler. Selvom du bor i en lejlighed i midtbyen, kan du ikke undgå at din lille ven få raget utøj til sig, når i er ude i det fri. Det er nemlig vigtig at du kommer ud med hunden, specielt hvis den ikke har en have den kan løbe rundt i. Så skal den nemlig stimuleres og gøres træt i det fri, eventuelt i en hundeskov. Derfor er det vigtigt at behandle mod flåter og lopper, med gode midler, da disse kryb bærer rundt på nogle alvorlige sygdomme, du bestemt ikke ønsker hunden skal have.
Alternativer
Hvis du bare ikke kan undvære de firbenede kræ i dit liv, så kan du overveje nogle alternativer. Du kan eventuelt se om der er nogle muligheder for et studiejob som hundelufter i din by. Så kan du både være sammen med de dejlige dyre, og tjene lidt penge ved siden af. Du kan også melde dig som frivillig på et dyreinternat. Masser af dyr, og frivillige jobs ser altid godt ud på CV’et. Win win!