Pak den optimale kuffert
Billetterne er købt. Hotellet booket. Turen planlagt. Alt der mangler er, at tasken skal pakkes. Selvom det umiddelbart virker som den mere simple del af ferieplanlægningen, er det for mange den mest uoverskuelige. Mange spørger sig selv: ”Hvad skal egentlig med i kufferten? Får jeg virkelig brug for at have den her med? Og hvad er det nu, jeg er ved at glemme, som jeg ikke kan undvære?”
Denne guide er til dig, der ikke har et overblik over din pakning. Nedenfor finder du konkrete tips og vejledning, sådan at kufferten nærmest pakker sig selv herefter; og forhåbentligt er den pakket så grundigt, at du ikke glemmer noget eller ender i en uhensigtsmæssig situation på anden vis.
Undgå ærgerlige situationer ved at pakke kløgtigt
Skal du flyve, er der visse vaner, du bør have, således at du undgår stress og jag i lufthavnen, men også således at du ikke er helt på bar bund, hvis noget går galt undervejs. Først og fremmest bør det være en tommelfingerregel, at dine værdier er i din håndbagage. Skulle uheldet være ude og din bagage bliver væk, vil det være ærgerligt at skilles med sin computer, værdipapirer og kamera.
Af samme grund kan det være en fordelagtig idé at have pakket et ekstra sæt tøj i håndbagagen, så der stadig er et rent sæt tøj, hvis bagagen ikke er at finde på rullebåndet ved din destination. Ligeledes bør du også have navneskilt på din bagage, så det bliver lettere at føre den tilbage til dig, hvis du eller flyselskabet mister den undervejs på din rejse.
Den nødvendige bagage
Nogle ting er ganske enkelt vigtigere end andre i bagagen. Du ved det sikkert allerede – alligevel skal det nævnes, så det ikke glemmes; pas, visa og penge er essentielle, når du skal rejse, og derfor bør du være helt sikker på, at du har totalt styr på alle tre.
Tjek også flere gange undervejs, om du har dit pas på dig. Frasen ”glem nu ikke passet” siges så ofte af en grund; du kommer ikke langt ud over de danske grænser foruden. Yderligere slipper du også for meget bøvl og uheldige situationer ved at have en adapter med i tasken. Ligeledes kan anskaffelse af lokal valuta også være en formidabel forberedelse, der bidrager til en gnidningsfri og rar rejse.
Pakketaktik betaler sig
Der er fordele i at pakke praktisk. Delvist er det komfortabelt ikke at skulle slæbe rundt på en masse, der alligevel ikke bliver brugt, delvist bør der være plads til souvenirs og rejsegaver i tasken. Tænk dig derfor grundigt om, når du pakker tasken. Ligegyldigt hvilken slags ferie du skal på, vil det nærmest altid være en fordel at have pakket klassiske, tidsløse fleksible beklædningsgenstande, hvor fokus ligger på kvaliteten frem for kvantiteten, som det for eksempel gælder tøj fra Kronstadt.
Rejsen har størst indflydelse på din tur
Hvorledes din rejsetaske pakkes, afgøres først og fremmest af din tur. Skal du på skiferie, er varmt tøj og aktivitetstilhørende udstyr naturligvis nødvendigt. Er den forekommende tur en bilferie, er bilstik, autostol og et tjek hos mekanikeren en fordel. Hvis du derimod skal på badeferie til varmere egne, er solcreme, badetøj og passende vacciner fornødenheder, du bør have styr på inden afrejse.
Tænk din tur igennem; hvad skal du lave, og hvilke ting er påkrævet for, at det kan lade sig gøre? Omvendt bør du også være bevidst om, hvad der ikke er nødvendigt. Ved pakningen tenderer mange til at fylde kufferten med en masse unødvendigheder. Undgå dette ved at skrive en pakkeliste i god tid og inddrag ovenstående tips.