Overblik over it-værktøjer til AMU-deltagere med læse- og skriveproblemer

Overblik over it-værktøjer til AMU-deltagere med læse- og skriveproblemer

Få teksten læst højt eller støtte til at skrive. Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) med læse- og skriveproblemer kan nu hente it-værktøjer til hjælp i ny publikation fra Ministeriet for Børn og Undervisning.
Op mod en tredjedel af arbejdsmarkedsuddannelsernes (AMU) deltagere har i forskellig grad problemer med at læse- og skrive. Måske fordi færdighederne er rustet lidt på grund af manglende brug – eller på grund af ordblindhed eller tosprogethed.

It-støtte til at læse og skrive

Der findes masser af it-baserede hjælpemidler og værktøjer, som gør det muligt at støtte de deltagere. Ny publikation fra Ministeriet for Børn og Undervisning giver lærere og ledere et overblik over og introduktion til hjælpemidlerne. I publikationen ”It-hjælpemidler i AMU – støtte til deltagere med læse- og skriveproblemer” gennemgås de forskellige muligheder for at anvende programmer og programpakker. For eksempel muligheden for at skanne tekster ind og få dem læst højt, diktere tekster til computeren, danne egne ordbøger, sætte lyd til billeder og meget mere. Noget er gratis, og andet skal købes.

Tips til lærer og leder

Der er også tips til læreren om, hvordan det materiale, læreren selv producerer, kan blive så let anvendeligt for kursisten som muligt. Det er læreren og uddannelsesstedet, der skal kende de forskellige it-baserede hjælpemidler og værktøjer. Kilde: UVM