Organiser dit rod, og få mere overskud i hverdagen
Som studerende har man ofte bunker af bøger, noter, mapper og papirer liggende, og selvom meget af det i dag ligger på computeren, kan ens lille studiebolig hurtigt blive rodet til af for mange fysiske dokumenter. Der kan især være behov for en god oprydning efter en lang eksamensperiode, hvor alle skolebøgerne har været i spil, og man febrilsk har skrevet et hav af noter på alverdens blokke og notesbøger for at holde styr på pensum. Vi fortæller her, hvorfor oprydning giver dig mere overskud i hverdagen, og hvordan du bedst fjerner dit rod.
Fjern de negative følelser
Grunden til at oprydning giver dig mere overskud i hverdagen er blandt andet, at det hjælper dig til at eliminere nogle af de negative tanker, som mange af os går rundt med. Det kan eksempelvis være følelsen af overvældethed over alle de ting, du bør ordne, eller selvbebrejdelse over det, du ikke lykkedes med. Rod kan desuden give dig en frygt for at glemme noget vigtigt, for hvad nu hvis der ligger noget nederst i bunken, du skal svare på, eller en regning der skal betales!
Skab overskuelighed
De fleste af os bliver meget irritable, når vi ikke kan finde de ting, vi skal bruge. Og det bliver kun værre, hvis der ligger en masse andre ting i vejen, så vi ikke kan lede ordentligt. Derfor er det en god idé at smide alt det ud, du ikke bruger, eller give det væk så du bedre kan finde en fast plads til resten.
Invester i opbevaringsmøbler
Grunden til at dit hjem roder kan måske være, at du mangler opbevaringsmøbler som reoler eller skabe. Vi anbefaler, at du køber et stålskab, så du kan gemme al rodet væk og kun åbne op for det, når du har behov for det. Man kan få mange forskellige Stålskabe, og er det mest papirer, du skal have gemt væk, kan du købe et arkivskab. Det særlige ved Stålskabe er, at mange af dem er brandsikrede, og derfor er et skab i stål en god investering til alle dine vigtigste papirer.