Optimer din studiebolig
Som studerende har man ofte meget travlt, og det kan være svært at finde tiden til at slappe af. Det kan desuden også være hårdt at koncentrere sig, og nogle gange får man skriveblokade eller kæmper for at komme igennem de mange bøger, der skal læses. Men som studerende, kan din bolig faktisk være en stor hjælp til at støtte dig i dit studie.
Sørg for at få god søvn
Vi ved det nok godt alle sammen: God søvn er vigtigt for både vores fysiske og mentale energi. Men der kan være mange faktorer, der spiller ind, når det kommer til at få en god nats søvn. Én ting er selvfølgelig, at man sørger for at gå i seng tidligt, så man når at få en optimal mængde søvn. Den helt rette søvnmængde varierer fra person til person, men generelt ligger den mellem 7 og 9 timer.
Det er dog ikke nemt for os alle at gå tidligt i sen - især ikke, når man har en deadline. Og selvom man går i seng i god tid, er der ikke nogen garanti for, at man falder i søvn eller får søvn af god kvalitet. Heldigvis er der én ting du kan gøre, der kan hjælpe dig meget med at forbedre din søvnkvalitet: En god seng. Dette er noget, der er rigtig mange, der ignorer, men at have en god seng, der passer til dig, kan i høj grad gøre en stor forskel. Sammenlign og find den rigtige seng, så du får en mere effektiv søvn og kan føle dig langt mere udhvilet om morgenen.
Det kan være svært at vide præcis, hvilken seng, der er det rette valg. Sørg for at finde ud af, om du sover bedst på en lidt hårdere eller lidt blødere madras. Du kan også overveje at tage hen i en butik og få en professionel til at hjælpe dig. Kig desuden på test af kontinentalseng, så du ved, hvilke senge, der er gode i test.
Indret studiehjørnet
Nogle studerende tilbringer meget tid derhjemme på at studere og skrive opgaver. Det er derfor en god idé at sørge for at have et specifikt sted i din bolig, der er indrettet præcist til dette. Som studerende bor man for det meste på en begrænset mængde plads, men det behøver heldigvis ikke, at være et helt værelse, du skal sætte til side til studiet. Du kan bare indrette et hjørne.
Sørg for at have et godt bord og en stol, du sidder godt i. Det er desuden enormt vigtigt med god og behagelig belysning, så du ikke kommer til at anstrenge dine øjne og få hovedpine.
Noget af det vigtigste ved at indrette et studiehjørne er, at du får adskilt studie og afslapning. Det kan være forvirrende for hovedet og kroppen at prøve at slappe af i et område, du normalt forbinder med arbejde og koncentration – og omvendt. Så hvis du har muligheden for det, er det anbefalelsesværdigt at sørge for, at dit hjem har flere små områder, du forbinder med forskellige ting. På denne måde kan du føle dig mere afslappet, når det er det, du har brug for.