Offentlige job populære i krisen

Offentlige job populære i krisen

Job som pædagog og skolelærer er populære for tiden, hvor jobsikkerhed er topprioritet hos danskerne.
Dette betyder også, at lærer- og pædagog uddannelsen mærker en fremgang i ansøgere på tiden. En stor undersøgelse viser, at fire ud af fem adspurgte professionsstuderende vælger uddannelse ud fra jobsikkerhed og jobmuligheder efter endt uddannelse. En ud af tre fortæller ydermere, at de ansøgte til uddannelsen udelukkende pga. finanskrisen. Jobbet som pædagog er næsten sikret når uddannelsen er færdig. Og »Denne jobgaranti og fleksibilitet ser ifølge undersøgelsen ud til at gøre professionsuddannelserne mere attraktive for unge uddannelsessøgende, der lige nu står over for at vælge uddannelse og karriere«, udtaler Henrik Pedersen til Politiken. Lærer- og pædagoguddannelserne har ellers været udsat for lave ansøgertal. Samtidig går mange af de eksisterende lærer og pædagoger snart på pension. Så den nye tendens bliver budt velkommen i kredsene.