Nibe Festival

Nibe Festival

Fra den 4. til den 7. juli 2012 kan du nyde Nibe Festival, eller den lille fede, som den jo også kaldes.

Nibe Festival er blandt Danmarks 5 største musikfestivaler og består af fire dage med musik, miljø og mennesker. Dertil kommer gratis festivalcamp og forskellige boder hvor der sælges oplevelser

Nibe Festival afvikles i Skalskoven, landets 'måske' smukkeste festivalområde. I løbet af festivaldagene og nætterne præsenteres der ca. 100 koncert på fem forskellige scener; Store Scene, Blå Scene, Rocktown, Reservatet og Jazzhulen.  Den musikalske profil er mangfoldig. Tidens hotteste navne er selvsagt repræsenteret på programmet.

Derudover ser Nibe Festival det som en pligt at værne og nære det spirende musikmiljø og præsentere gæsterne for et mangfoldigt musikalsk udbud - gerne med overraskende elementer. Derfor er programmet på Nibe Festival, som helhed yderst repræsentativt for musikverdenen i alle genrer og niveauer.