Problemerne med at bevare den globale biodiversitet er så store, at de overskygger klimaforandringerne. Derfor er der brug for politisk handlekraft, baseret på et solidt forskningsmæssigt grundlag for at sikre en tryg fremtid for kloden. Det er hovedkonklusionen fra de deltagende forskere fra Københavns Universitet, efter at 100 forskere og eksperter fra EU-landene i denne uge har været samlet på Københavns Universitet for at diskutere, hvordan man organiserer FNs kommende biodiversitetspanel, IPBES – en pendant til verdensorganisationenDet går hurtigere end nogensinde med masseudryddelse af arter og nedbrydelse af økosystemer på kloden.

Det går hurtigt. Hurtigere end nogensinde, hvad angår masseudryddelse af arter og nedbrydelse af økosystemer på kloden.100 til 1000 gange hurtigere end den naturlige og normale baggrundsrate for arters uddøen. Kun fem gange tidligere i jordens milliard-årige historie har den været ramt af masse-uddøen – sidste gang for 65 millioner år siden, da dinosaurerne forsvandt. De fem gange har det blandt andet skyldtes vulkanudbrud, globale klimaforandringer og 'kemisk forurening' af atmosfæren. Men denne gang er det mennesker, som er hovedårsagen til den globale krise - primært gennem ødelæggelser af levesteder og økosystemer. - Biodiversitetskrisen er formentlig en større trussel end klimaforandringer, hvad angår stabilitet, velstand og fremtid for mennesket på jorden. Der er brug for, at forskningsverdenen, politikere og myndigheder arbejder tæt sammen fremover, hvis vi skal løse denne krise, som truer kloden mere end noget andet. Derfor er der al mulig grund til at tage FNs kommende biodiversitetspanel alvorligt, når det efter alt at dømme bliver nedsat på et møde i Panama City i april, siger professor Carsten Rahbek, leder af Center for Makrobiologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Pendant til FNs klimapanel

Han var en af hovedmændene bag en konference i denne uge om biodiversitet og oprettelsen af det nye FN naturpanel, IPBES (Intergovernmental Platform for Biodiversity and Ecosystem Services). Konferencen blev lavet i samarbejde med miljøministeriet og fandt sted på Københavns Universitet, hvor 100 forskere og eksperter fra fortrinsvis EU-landene var samlet. Konferencen kommer på et tidspunkt, hvor Danmark har indtaget formandsstolen i EU og dermed får mulighed for at sætte sit aftryk på FNs nye biodiversitetspanel. Det nye panel er en pendant til FNs klimapanel IPCC, som har været i stand til at gøre sin indflydelse gældende politisk i hele verden og fået millioner af mennesker og erhvervsvirksomheder til at ændre adfærd pga. panelets analyser, prognoser og scenarier. Desværre er det samme ikke tilfældet, hvad angår truslen mod økosystemer og tab af dyre- og plantearter. - Der er brug for, at vi får opstillet fremtidige scenarier, som folk kan forstå samtidig med, at vi samler de bedste forskere indenfor feltet. Og det er muligt. Konferencen på Københavns Universitet viser, at myten om, at universitetsforskere ikke kan og ikke vil bidrage til konkrete løsninger af samfundsproblemer i tæt samarbejde med myndigheder og politikere ikke passer. Samarbejdet mellem miljøministeriet, EUs formandskab og Københavns Universitet er et forbilledligt eksempel på, hvordan universiteter kan bidrage til løsning af nogle af de største samfundsudfordringer i vores tid, siger professor Carsten Rahbek. Kilde: KU