Nano-videnskab på SDU 1-5. sep.

Nano-videnskab på SDU 1-5. sep.

Den franske vandreudstilling Expo Nano besøger i dagene 1.-5. september Syddansk Universitet i Odense, hvor den kan opleves i atriumgården ved biblioteket.
Udstillingen er produceret af nogle af de mest respekterede nano-forskere i Frankrig, og giver en bred introduktion til nano-teknologi. Den består af forskellige former for interaktivt materiale og film om aspekter af nano-videnskaben samt af 18 plancher. SDU’s egne nano-forskere holder i forbindelse med udstillingen en række korte oplæg om nano-videnskab, som man ikke behøver at have særlige forudsætninger for at forstå. Programmet for oplæggene vil blive opdateret her. Udstillingen, der er planlagt af Det Naturvidenskabelige Fakultet i samarbejde med Syddansk Universitetsbibliotek, er gratis. I forbindelse med Expo Nano-udstillingen er det også muligt at se billeder af biologiske nano-strukturer, der er optaget med avancerede mikroskoper i udstillingen ”Science in Your Eyes”. Den er lavet af forskere fra Center for Biomembrane Physics (MEMPHYS) på Syddansk Universitet og vises sideløbende med den franske. Kilde: SDU