Næste generation af smartphones
Samsung præsenterede for nyligt Galaxy S III, en smartphone der både inddrager og lytter til brugeren. Galaxy S III kom i butikkerne i slutningen af maj 2012.
– Samsung er førende i verden inden for udviklingen af skærme, processorer og hukommelse, og hver ny telefon fra os er en opvisning i teknisk ydeevne. Mennesker har en tendens til at være vilde med vores mobiler. Nu har vi udviklet en mobil, der er vild med mennesker, siger Jens Arvad, salgschef for Telecom i Samsung Danmark.
Efter utallige rygter og spekulationer kunne Samsung for noget tid siden præsentere Galaxy S III. Det er tredje generation af Samsungs succesfulde smartphone Galaxy S. Alle tidligere modeller har været stærke kombinationer af hardware og software, der har givet optimal brugeroplevelse. Galaxy S III følger samme tradition og tager et stort skridt i retning af at integrere mobiltelefonens funktionalitet og ydeevne med vores hverdag og daglige adfærd. Galaxy S III er fx udstyret med en 4,8 tommer stor skærm af HD Super AMOLED-teknologi, en quad-core processor, et otte megapixel kamera på bagsiden og et 1,9 megapixel kamera på forsiden. Samlet set byder Galaxy III på en række innovative løsninger, hvor mobilen tilgodeser menneskets adfærd. Et par af dem er:
- Teknik skal være enkel, imødekommende og sjov, og helst ikke begrænse brugerne. Fx gør Galaxy S III det enkelt at flytte filer til og fra telefonen. S-Beam hedder funktionen, hvor man kopierer en fil fra Galaxy S III til en anden Galaxy S III blot ved at lægge telefonernes bagsider mod hinanden. Galaxy S III har også plads til hukommelseskort, hvorfra man kan importere og eksportere filer. Desuden har Galaxy S III en række præinstallerede løsninger for Cloud-tjenester og streaming-funktioner til TV.
- Galaxy S III har ansigtsgenkendelse, og den kan endda registrere dine øjenbevægelser. Så længe du ser på skærmen aktiveres pauseskærmen fx ikke. Læser man en lang artikel på skærmen kan man med andre ord læse den i ro og mag uden unødige afbrydelser. Desuden genkender Galaxy S III dine bevægelser – før telefonen op til øret, og den ringer automatisk op til det nummer, du har valgt fra kontaktlisten.
- Galaxy S III er Samsungs første smartphone med en quad-core processor. En af processorens styrker er muligheden for at multitaske på telefonen, fx ved at vise et videoklip på den ene side af skærmen samtidig med, at du bruger en anden funktion på den anden side, såsom et spil eller din e-mail.
Udover ovenstående udvalg af ny smart funktionalitet er kameraets ydeevne også forbedret. Nu kan man fotografere med det samme uden forsinkelse. Og en endnu hurtigere vej til det perfekte skud opnås ved at trykke på skærmen, mens man vipper sin mobiltelefon – hvormed kameraet aktiveres. En anden smart funktion er, at man kan løfte lidt på telefonen, og med det samme mærke, om man har modtaget en besked eller har et ubesvaret opkald ved en lille vibration. Desuden understøtter Galaxy S III NFC, så den også er forberedt til at blive fremtidens tegnebog ved at understøtte betaling med mobilen.
– Galaxy S III viser vej til fremtiden. Allerede i dag. Galaxy S III er en ny type smartphone, som tager skridtet ind i en ny æra. En menneskevenlig æra, siger Jens Arvad.
Galaxy S III kom i butikkerne i slutningen af maj til en vejledende udsalgspris på 5 000 kroner.