Når lejligheden fraflyttes og du ikke vil betale kassen for en maler
Når du flytter fra den ene lejlighed til den næste så skal der som oftest males. De fleste udlejningskomplekser har en klausul der hedder at det skal være samme farve, som da du flyttede ind, eller at det skal være hvidt. De fleste steder er det ikke engang noget man kan forhandle om og hvis man ikke gør det godt nok, så skal man betale for at de får en professionel maler til at gøre det. Det kan være ekstremt dyrt at få gjort, så hvis du er rimelig ferm med en malerpensel kan du spare mange penge på at male din lejlighed selv.
Som oftest er det kun tale om væggene der skal males, men alt efter hvor ramponeret din lejlighed er blevet eller hvor længe du har boet der, så skal der også tages højde for om døre og vinduer og gulv skal have en tur også. Hvis der er tapet på væggene skal de selvfølgelig ikke males, men blot tapetseres på ny hvis nødvendigt.
Hvis der er kommet hakket eller ridser i trægulvet, så vil det være nødvendigt at give det en gang afhøvling og derefter noget træbeskyttelse inden det bliver malet med gulvmaling. Faktisk er det ikke nødvendigt at male på et træbeskyttet gulv, men hvis det har været meget ujævnt tidligere og malingen ikke går af når man afhøvler det, så giver det bedst mening at male det igen for at der ikke skal være pletvise steder med maling.
Det er en god ide at male væggene først med vægmaling, hvis det skulle dryppe ned på gulvet. Så kan man altid fjerne det efterfølgende eller male det over. Du kan være tilfreds med dit resultat, hvis du føler at du får lyst til at flytte ind i den samme lejlighed, som du lige er ved at flytte væk fra.