Mød Paris Hilton og kom til modeuge i København
Er du også helt vild med Paris Hilton, så har StudenterGuiden.dk et par tips til, hvordan du måske kan få hende at se. Samtidig får du et overblik over modeugen, som brager løs i København denne uge.
For det første kan du opholde dig, hvor hun bor - nemlig ved Hotel Skt. Petri i København. Hun skal jo hen og hvile på et eller andet tidspunkt.
Gider du ikke stå og vente der, så kan du opsøge de arrangementer hun skal til og som hun med sandsynlighed kunne dukke op til.
Allerede i aften (tirsdag) er det fastlagt at Paris Hilton skal give et interview til Go'Aften Danmark. Interviewet bliver dog først vist i TV onsdag. Bagefter er et besøg i Tivoli ganske plausibelt.
Muligheden-for-at-møde Paris Hilton kalenderen er herefter som følger:
ONSDAG:
Vs. Magazine på Skt. Petri
Modebladet Vs. Magazine inviterer i fællesskab med Canon, WWF og Skt. Petri til 'Keeping it Real'. Dette er en udstilling, som er skabt af 25 fotografer fra den nyeste udgave af Vs. Magazine og den byder på internationale og skandinaviske fotografer, modeller og celebrities.
Sted: First Hotel Skt. Petri, Krystalgade 22, København K.
Mads Nørgaard lancerer en ny undertøjslinje. I den forbindelse kan du i Mads Nørgaards butik på Strøget deltage i en konkurrence om tre par boxer-shorts fra Mads Nørgaards nye økologiske undertøjslinje til mænd og 3x2 billetter til Mads Nørgaard-Copenhagens fest under modeugen på Café Europa.
Sted: Mads Nørgaard, Amagertorv 15, København K.
Den oplagte: Kl. 12.00 er Paris på sin modestand på messen i Bella Centret, så her er chancen oplagt.
TORSDAG:
Nikoline Liv Andersen-udstilling
Beklædningsdesigneren Nikoline Liv Andersen vandt i 2007 den skandinaviske beklædningskonkurrence, +46. Her er der muligheden for at komme med til fernisering på hendes udstilling 'Fritidsgudinden og to råb og herlighed' på Kunstindustrimuseet klokken 17.
Sted: Kunstindustrimuseet, Bredgade 68, København K
Day Birger et Mikkelsen-show
Klokken 22.00 afholder Day et stort 10 års-jubilæumsshow på Kgs. Nytorv. Her bliver showet åbnet for offentligheden, og der vil være gratis billetter til modeshowet.
Billetter kan fås i udvalgte Day-butikker: Pilestræde 16, København K. Illum. Magasin, Kongens Nytorv, Magasin, Lyngby. Magasin, Århus. Odense, Vestergade 60.
Helle Mardahl-fernisering og afterparty
Wonderland Art Space på Absalonsgade præsenterer kunstneren Helle Mardahls første soloshow i Danmark 'A Royal Orgy Of Consumption'. Efter ferninseringen (fra klokken 16.00 - 22.00) er der efterfest fra klokken 18.00 i Kødbyen med lyd fra Ung Flugt, Fagget Fairys og Lady Box.
Sted: WAS, Absalonsgade 21b, 1658 København V.
Den oplagte: Fra torsdag bliver Paris Hiltons taskekollektion sat til salg i shoppingcenteret Waterfront i Hellerup. Derfor skal Paris Hilton ud og sejle i Tuborg Havn.
FREDAG:
Copenhagen Fashion Week Lounge
Modeugen kan følges live i Magasins Copenhagen Fashion Week Lounge. Her kan alle opleve de store modeshows, der ellers er lukket for offentligheden. Showene bliver transmitteret på skærme fra loungen, hvor man kan følge med i de sidste nye tendenser og nyde en lækker kildevand.
Sted: Magasin, Kgs. Nytorv, Lyngby, Fields, Århus og Odense.
POP-modemærkelaunch
Festkollektivet Pop Cph har gennem flere år givet København fede fester på overraskende locations. Nu springer Pop Cph ud som et modemærke og lancerer deres første herre og dame-kollektion i følge med en stor fest på Nationalmuseet. Den starter klokken 22.00. Til showet spiller Jean Eric Von Baden, Kjeld Tolstrup & Supertroels (Troels Abrahamsen fra Veto).
Sted: Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, København K. (Invitation eller gæsteliste påkrævet).
Den oplagte: Rygterne fortæller at Paris Hilton fredag morgen vender hjem til Staterne. Her på StudenterGuiden.dk tror vi dog på at Paris vil feste med danskerne. Gætter vi rigtigt er et godt bud på feststedet Soundvenue og Lee Rocks store modefest i Dat Schaub i Kødbyen.
LØRDAG:
Catwalk i skobutik
Apair byder igen i år på gadeshow og champagne efter sidste års succes. Musikken til de to shows, der afholdes klokken 13.00 og 14.00 bliver spillet af duoen Dullen og Dyken sammen med Josephine Philip fra JaConfetti.
Sted: Apair, Ny Østergade 3, København K.
iPod Battle i Skateparken
Om aftenen kan du opleve fænomenet iPod Battle, der de seneste år har været et stort samtaleemne på de europæiske klubscener. Copenhagen Unfair præsenterer konceptet klokken 20.30 som start på festen "Dance Off". Blandt de otte deltagende hold finder man kendte navne som Pharfar, Jokeren, Nuclear Family, Karen, Vagn Luv og Fagget Fairys.
Sted:Copenhagen Skatepark, Enghavevej 80, v. Enghave station.
Den oplagte: Går StudenterGuiden.dks profesi/ønske i opfyldelse, og Paris fester løs fredag og forsætter lørdagen i København, så kan det være, at hun er skrevet på gæstelisten til en af lørdagens mange fashionable fester.