Moderne dans på Archauz

Moderne dans på Archauz

Nu får du muligheden for at opleve 3 forskellige former for moderne dans nemlig 'Klip + Kvart + Verve' på Archauz i Valdemarsgade.
Forestillingerne kører på udvalgte dage i perioden fra den 24. oktober frem til den 1. november. Archauz har valgt tre forskellige opsætninger der er ”danseopsætninger med fysik og teknik som fællesnævner”. I et hvirvlende tempo danser 6 dansere hen over scenen til nykomponeret musik. Klip er en abstrakt moderne forestilling der tager sit udgangspunkt i stræben efter det perfekte. Kvart er en abstrakt koreografi med studie i soloer, duoer, trioer og ensembledans med meget fysiske bevægelser i højt tempo. Verve er udtryk for begejstring. Det er et værk fyldt med tempo, med en vekslen mellem hurtige tekniske trin og skrøbelig og lyrisk dans. Værkerne er skabt af koreograferne Louise Friis, Nicolaj Jespersen og Jo Strømgren. Hvert show har ca. en varighed på 20 minutter. Billetter til showet kan købes på Billetnet og koster 45/120 kr. alt efter alder.