Løn til studerende

Løn til studerende

Undervisningsminister Bertel Haarder foreslår, at studerende på korte og mellemlange uddannelser får løn under uddannelse.
Dette skal bl.a. lokke flere til at blive lærer, ingeniør og sygeplejerske. En sygeplerske kunne f.eks. få løn under praktik, i stedet for SU som nu. Dette vil muligvis forlænge visse uddannelser, eller gøre arbejdsdagene længere for de studerende. Samtidig vil fordelene ved at påbegynde en kort, eller mellemlang, uddannelse dog være mange i de flestes øjne. For pludselig vil det, at uddanne sig til lærer, ingeniør og sygeplejerske kunne konkurrere lønmæssigt med et ufaglært arbejde. Og netop skiftet fra løn til SU er, som det er nu, en stopklods for rigtig mange mulige studerende. StudenterGuiden.dk hilser forslaget velkommen idet det umiddelbart både vil gøre det muligt for flere ufaglærte at få en uddannelse samt skabe et større udbud på arbejdsmarkedet af den arbejdskraft der mangler mest. Dog mener StudenterGuiden.dk også at det skal være muligt at vælge SU i stedet for lønnet praktik for de studerende det vil passe bedre. De længere arbejdsdage vil nemlig på samme måde, som faldet i indkomsten, skabe barrierer for visse mulige studerende.