Lær sproget – PÅ sproget!

Lær sproget – PÅ sproget!

Boost din fremtid – lær et nyt sprog

Drømmer du om at lære et sprog, men orker du ikke de ensformige klasseundervisninger og en underviser med tykt dansk accent? Med sprogrejser i udlandet kan du lære et nyt og spændende sprog samtidig med at du oplever sprogets kultur helt tæt på. Et fremmedsprog, såsom spansk, tysk eller måske endda kinesisk åbner rigtig mange døre til arbejdsmarkedet og gør dig eftertragtet i et utal af forskellige virksomheder. Uanset om du drømmer om en karriere inden for kommunikation, sundhedsplejen eller noget helt tredje, ryger du højt op på ansøgerlisten, når arbejdsgiveren ser et fremmedsprog på dit CV.

 

Lær sprog nemmere i udlandet

Med dansk og engelsk kommer man rigtig langt i både skolen, på arbejdsmarkedet og i fritiden, men kan du mestre, eller i hvert fald begå dig, på et tredje sprog, har du mulighed for at komme endnu længere. Der findes et utal af forskellige sprogkurser i Danmark, hvor du kan lære alt fra arabisk til kinesisk, men sprogundervisning i et dansk klasselokale bliver hurtigt for grammatisk, ensformigt og kedeligt. Ved at tage på sprogskole i udlandet, som har det sprog, du ønsker at lære, som modersmål, lærer du sproget både nemmere, sjovere og hurtigere, end hvis du sad og terpede grammatik i et dansk klasselokale med 15 andre danskere. De fleste, der har forsøgt at lære et fremmedsprog i Danmark og som senere tager på sprogskole/ kursus til udlandet, kan nikke genkendende til, at det er meget nemmere at lære sproget i udlandet, hvor man er tvunget til at bruge det i sin dagligdag.

Brug sproget i praksis

Via sprogskole i udlandet, skal du i mange tilfælde bo hos en værtsfamilie, og måske er du så heldig, at værtsfamilien slet ikke snakker engelsk eller kun kan sige få ord på engelsk. På den måde er du tvunget til at benytte dig af de ord, du kan på fremmedsproget og er nødt til at finde på alternative måder at kommunikere på, og på den måde bliver du lynhurtigt bedre til sproget. Læser du et fremmedsprog i Danmark, lærer du grammatikken og formuleringer, men i udlandet er du tvunget til at bruge sproget i praksis, og så gør det ikke så meget, at du glemmer bestemt artikel eller siger ordet i tredje person i stedet for første person.

 

Få den autentiske oplevelse

Når du tager på sprogskole i udlandet, får du ”the best of both worlds”; du lærer de grammatiske færdigheder, og træder du 10 skridt uden for lokalet, får du afprøvet dine kundskaber i praksis. De daglige gøremål, såsom at handle ind, spørge om vej eller tage på cafétur, bliver således den bedste form for undervisning. Desuden får du en fantastisk og uforglemmelig oplevelse ved at opleve sprogets kultur helt tæt på. Ikke nok med at lære sproget, får du nemlig også et indblik i dets traditioner, folkefærd og kultur.