Kurser i iværksætteri

Kurser i iværksætteri

Universiteterne og højskolerne i Øresundregionen tilbyder nu 9 nye kurser i iværksætteri. Formålet er at skabe flere iværksætter blandt unge og studerende. Alle studieretninger er velkomne.
Øresund Entrepreneurship Academy tilbyder i samarbejde med 12 universiteter og højskoler i Øresundsregionen kurser i iværksætteri - kurserne er målrettet studerende med visionen om at starte egen virksomhed, eller bare snuse til konceptet. Christian Vintergaard, der er Managing Director ved Øresund Entrepreneurship Academy, udtaler: "Vi er overbeviste om, at alle studerende, uanset fagligt tilhørsforhold og karriereønsker, kan få gavn af en entrepreneurship-uddannelse. Det er glædeligt, at så mange forskellige studieretninger har besluttet sig for at udvikle nye kurser inden for entrepreneruship." Øresund Entrepreneurship Academy er underlagt Øresundsuniversitetet, og har specialiseret sig i at yde økonomisk tilskud til kurser i iværksætteri for studerende i Øresundregionen. De økonomiske midler kommer primært fra den danske stat, den svenske stat, region Skåne og region Hovedstaden. Målet er at øge antallet af studerende, der vil lære at starte egen virksomhed, fra de to procent, som studerer iværksætteri i dag, til 15 procent i 2015. Øresund Entrepreneurship Academy Kilde: Computerworld