Kulturmaskinen Festival i Odense

Kulturmaskinen Festival i Odense

For tredje gang i træk holder Kulturmaskinen i Odense festival, der i år falder i dagene fra den 13. til den 15. maj.
Kulturmaskinen Festival 2011 er et mangfoldigt og sanseligt bombardement der forløber over 3 dage. I dagstimerne fredag og lørdag vil der således være diverse arrangementer for hele familien og ikke mindst de studerende i Farvergården. Men endelig om aftenen bryder festen for alvor løs. Her vil Storsalen og Magasinet lægge scene til et væld af kunstnere der er klar til at få Odense Bys unge i feststemning. Denne feststemning vil ikke mindst blive bibeholdt når festivalen sikrer fest hele natten på de forskellige spillesteder. På arrangementets hjemmeside. kan du læse mere om programmet og praktiske informationer. Så skynd dig ind og tjek programmet ud. Der er uden tvivl noget der fanger din interesse!