Kolding Kulturnat 2012

Kolding Kulturnat 2012

Kulturnatten begynder stille og roligt at tage form og vi kan på forhånd garantere underholdning og gode oplevelser for alle - store som små.


Årets tema

Med temaet "Omveje & genveje" lægges der op til en aften, hvor Kolding-borgere og besøgende går på opdagelse i bymidten. Styregruppen bag Kolding kulturnat lægger vægt på, at kulturnatten skal byde på masser af små gode kulturoplevelser – også der, hvor man mindst venter det. Gruppen arbejder intensivt med at planlægge, hvordan oplevelser for alle sanser placeret rundt i byrummet kan lokke os alle ud på en god omvej eller vise os genvejen til aftenens store oplevelse.

Ud over Omveje og genveje byder vej-temaet på masser af muligheder for at lege videre med ord og betydninger, når kulturnatten skal planlægges.

Kolding Kulturnat 2012 afholdes fredag den 17. august.