Kitty de Ville Dance Club i Studenterhuset

Kitty de Ville Dance Club i Studenterhuset

Kitty de Ville er en ny musik dance klub i Studenterhuset Århus, der lørdag den 29. August kl. 20 åbner dørene til fest.
Disse aftener vil byde på temakoncerter fra 50erne og 60erne. Der vil være live musik, DJs, dans, og fed 50er 60er stemning. Det indebærer at aftenens bands spiller musik inden for genrer som rockabilly, psychobilly, northern soul, garage rock, hillbilly og country. Ikke mindst vil disse aftener være præget af temaet, så det gælder om at være klædt på til lejligheden. Den 29. august byder festen på navnene ”Thee Attack” der står for 60ernes sound og liveacts der med sikker stil lever op til temaet. Desuden vil ”The Hogliners” spille, som forsøger at kombinere det vilde Texas beat og farfisa lyd med 60ernes Californiske jingle jangle. Sidst vil DJ ”farbror Fuzz” spille op til fest, og vil give den gas med garagerock. Aldersgrænsen til festen er 20 år, eller et studiekort til en videregående uddannelse.