Karrieredagene

Karrieredagene

Så kommer den store karrieremesse til Ålborg den 9.marts, Århus den 10. marts, Odense den 11. marts og til København den 12. marts.
”Karrieredagene” er en af de største job og karrieremesser i Danmark, med repræsentanter fra både den offentlige og den private sektor, og henvender sig til alle typer af studerende på sidste del af deres studie, og dem der netop er blevet færdige. Messen er for dig der er på udkig efter netværk, studiejob, opgaveidéer, job til færdiguddannede og lignende. Karrieremessen består af flere stande, hvor forskellige virksomheder er repræsenteret. Selvom at nogle virksomheder har jobtilbud til studerende og færdiguddannede, må man ikke tro at det er det eneste messen går ud på. Karrieremessen skal ligeledes ses som en enestående mulighed for at være en brobygning mellem studerende og virksomheder, hvor det handler om at skabe netværk. Du og virksomhederne får en unik mulighed for at få øjnene op for nye muligheder, og den studerende får mulighed for at skabe uvurderlige kontakter i virksomhederne. Det er en idé at forhåndsregistrere sig til messen, da virksomhederne da har mulighed for at kontakte dig før og efter messen med tilbud om faglige arrangementer, job, projekter og lignende. Find mere info om messen på Karrieredagene.dk