Internationalt seminar om sprog

Internationalt seminar om sprog

Internationalt seminar på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk om konstruktioner i sproget den 3. juni.
Konstruktion er et flertydigt begreb i studiet af sprog. Det refererer typisk til en kompleks syntaktisk enhed som et centralt genstandsområde for sprogforskning og undervisning. Men det refererer i nyere sprogvidenskab også til en bestemt sprogforståelse, som er formuleret i forskellige versioner af konstruktionsgrammatikken. Vi vil med dette seminar lade flertydigheden være en samlende tematisk ramme om en række sprogforskeres forskellige bidrag til det overordnede tema: konstruktioner i sproget. Foredragene vil bl.a. tage følgende temaer op: * Forskellige sprogteorier der har konstruktionen i centrum * Forholdet mellem konstruktioner og leksikon * Konstruktioners specificitet * Konstruktioners produktivitet * Den sprogbrugsbaserede tilgang * Konstruktioner set i et neurolingvistisk perspektiv * Tekstlingvistik fra et konstruktionsgrammatisk synspunkt * Konstruktionsgrammatikken og kontrastiv lingvistik * Sprogtilegnelse fra et konstruktionsgrammatisk perspektiv * Bestemte konstruktioners funktionalitet og diakroni – fra morfem til tekst Seminaret vil foregå på engelsk. Se programmet for hele dagen For yderligere information: Johan Pedersen (jhp@hum.ku.dk) eller Ken Farø (kenfaroe@hum.ku.dk) Tilmelding til Anne Lise Sivertsen (annes@hum.ku.dk) Tid: 3. juni 2008 kl. 9-17.30 Sted: Det Humanistiske Fakultet (Nye KUA), bygning 23, lokale 23.2.47 Arrangør: Institut for Engelsk, Germansk og Romansk