Hvornår får du tid til at opleve verden – og hvordan?

Hvornår får du tid til at opleve verden – og hvordan?

Livet som studerende er hektisk. Din hverdag er fyldt med krav og forventninger til dig – både fra dig selv og dine omgivelser – for du skal jo have den uddannelse i hus, du skal blive til noget, du skal bidrage til samfundet!

Men inden du overgiver dig fuldstændigt til pligter, fast arbejde, børn, villa, vovse, Volvo og alt det, som samfundet (eller du selv) forventer af dig, så spørg lige dig selv: ”hvornår får jeg egentlig tid til at opleve verden?”

Der findes ikke et bedre tidspunkt end lige nu! Lige nu, hvor du kun har dig selv at stå til ansvar for, og hvor du måske er allermest sulten efter de store oplevelser.

Et sabbatår er genialt for dig, der søger nye oplevelser og erfaringer. Det er for dig, der er vil lære dig selv bedre at kende, teste dine grænser, udvikle dig personligt og fagligt og blive klogere på, hvad du egentlig vil med dit liv.

Går du med tanken om at tage et sabbatår eller bare et par måneder, hvor du rejser ud i verden?  Måske har du allerede taget beslutningen, men savner lidt hjælp til at finde ud af, hvad dit næste skridt skal være i planlægningen af dit sabbatår? I dette indlæg får du en oversigt over hvilke muligheder der findes, hvis du vil tage et sabbatår i udlandet samt gode råd til at planlægge dit livs rejse.

”Ak ja, de unge har så mange muligheder i dag…”

Den sætning har du sikkert hørt før, ikke? Og selvom du nok oftest hører den, når din gamle oldemor beklager sig over hvor begrænset hun selv var som ung, dengang tilbage i syttenhundredekonghvidkål, så er der da noget om snakken.

Du harmange muligheder – også når det kommer til dit sabbatår. Der findes nemlig ikke bare mange fede destinationer, der findes også flere måder at rejse på. Så uanset hvad dine forudsætninger er – og hvad der står på din bankkonto - så findes der også en løsning for dig. Se bare her:

Frivilligt arbejde

Arbejd med truede dyr i Afrika, Asien eller Sydamerika, hjælp mennesker i fattigere dele af verden og kom tæt på nye kulturer.

Frivilligt arbejde i udlandet er udfordrende og givende på én og samme tid. Mange der rejser ud i verden og laver frivilligt arbejde bliver forandret for livet – på den fede måde.  Du oplever, hvor givende det er at hjælpe mennesker eller dyr, der har nogle helt andre vilkår end du selv er vokset op med. Du får nye perspektiver på tilværelsen, og for mange bliver det frivillige arbejde i udlandet en tilbagevendende del af livet.

Frivilligt arbejde er for dig, der ønsker at blive udfordret psykisk eller fysisk. Her bliver du konfronteret med reelle problemer og lidelser i verden, og du skal være forberedt på, at du med denne rejsetype binder dig til et projekt og nogle mennesker for en tid, hvorfor du ikke kan rejse frem og tilbage som du har lyst til.

Uddannelse/kurser i udlandet:

Hvis du er under uddannelse kan det være nærliggende at vælge et sabbatår med kurser og undervisning undervejs, hvis du ønsker at udvide din faglige horisont i forhold til dit studie samt skabe netværk på tværs af landegrænser.

Men du behøver selvfølgelig ikke vælge kurser, som er relateret til dit studie. Du kan prøve at dygtiggøre dig inden for helt nye områder – fx surfing, skiløb, madlavning, dykning og fremmedsprog.

Hvis dit største mål for dit sabbatår er at lære en masse og møde en masse spændende mennesker, så kan du med fordel vælge at fylde dit rejseår med kurser og uddannelser og planlægge dine destinationer derefter.

Backpacking -På med rygsækken og så afsted!

Backpacking er en yderst populært måde at rejse på, da du ikke behøver binde dig til skemalagte aftaler og destinationer. Du kan tage på backpacking i ét land, et kontinent eller rejse hele verden rundt – ja, du kan faktisk kombinere din rejse som du har lyst. Verden ligger åben. Du kan sagtens have planlagt rejsen hjemmefra i samarbejde med dit rejseselskab og alligevel afvige fra planen undervejs. Rejs aleneog mød andre backpackere på din rejse eller rejs med venner. Det er helt op til dig selv, hvad du har lyst til og hvad du føler dig mest tryg ved. Du bestemmer!

Mange foretrækker backpacking netop fordi det er en super fleksibel måde at rejse på. Hvis du forelsker dig i et sted, et land (eller nogen?) undervejs, kan du altid vælge at blive hængende der et stykke tid, da du kan rejse med såkaldte fleksible flybilletter, der kan ændres efterhånden som rejsen skrider frem.

50/50-løsningen

Vi kan ikke alle være velsignede med rige onkler i Amerika og svulmende bankkontoer, men det skal da ikke forhindre os i at rejse ud i verden! Vi kan ikke skjule at det koster penge at tage på sit livs oplevelsesrejse, og pengene skal jo komme et sted fra.

Gør som mange andre unge og del dit sabbatår op i to: Arbejd et halv år, hvor du sparer stakkevis af penge op – rejs i et halvt år, hvor du brænder alle pengene af på oplevelser, du aldrig glemmer.

Working Holiday:

En arbejdsferie.. Virkelig? Yes, en Working Holiday er en genial måde at rejse på, hvis du mangler midlerne til at betale hele rejsen på en gang, og hvis du gerne vil rejse på ubestemt tid.

Med en Working Holiday kan du tjene penge mens du rejser, du lærer en masse andre unge mennesker at kende og du kan prøve kræfter med helt andre typer af jobs end du måske kender herhjemme. Fik vi nævnt, at arbejde i udlandet ser rigtig godt ud på dit CV?

Arbejd fx som skiguide på populære skisportssteder i Canada eller USA, tag et job som frugtplukker i Australien eller New Zealand etc.  Der er et væld af jobmuligheder – du skal blot gøre op med dig selv, hvor du gerne vil rejse hen og hvad du gerne vil have mulighed for at opleve, når du har fri fra arbejde.

Uanset hvilken af ovenstående rejsemuligheder der passer bedst til dig, så er det altid en god idé at du tager en snak med en rejseguide eller et rejseselskab, der har erfaring med at rejse i netop de områder du drømmer om. Du har måske nogle ønsker til destinationer og seværdigheder, som du ikke vil gå glip af. Dit rejseselskab hjælper dig med at få planlagt din rejse, så du kan få opfyldt dine ønsker, men med en dygtig rejserådgiver kan du også komme til at opleve ting, som du end ikke vidste var muligt.

Vælg derfor altid et rejseselskab, hvor du er sikker på at få en rejsespecialist, der selv har rejseerfaring og forståelse for dine ønsker og drømme.

God rejse!:)