Hvor skal jeres studierejse foregå? – drømmenes by selvfølgelig!

Hvor skal jeres studierejse foregå? – drømmenes by selvfølgelig!

Rejse er at leve, hvis du spørger de unge i dag. Efterhånden som verden er blevet mere globaliseret, er interessen for at rejse steget, og af den grund er mange af flypriserne faldet grundet konkurrence.
Dermed er det altså billigere at rejse den dag i dag. Som led i uddannelsen er det derfor også nemmere at arrangere diverse studierejser.
De fleste unge glæder sig til disse studierejser, som giver gode oplevelser, og sikrer større kulturel viden.

Gode råd til planlægning af studierejsen
Det er klart, at studierejsen skal defineres ud fra dens egne rammer, og dermed skal man overveje de økonomiske, faglige og tidsmæssige rammer. Hvornår skal studierejsen finde sted? Hvor mange kommer til at deltage? Hvor længe er I på farten, og hvilke faglige mål har studierejsen? Budgettet pr. person skal ikke mindst lægges, så alle har råd til turen, eller kan blive hjemme.

Priserne er afhængige af rejseperiode og den generelle efterspørgsmål i samme periode. Hvis studierejsen går til et sted, hvor et fly er den bedste transport, så får I her typisk de laveste priser, når I booker rejsen i god tid.
Er der problemer ift. at skulle finde et rejsemål, som opfylder studierejsens faglige formål, så kan man altid kontakte et erfarent studierejsebureau, som kan give jer god rådgivning, når det kommer til jeres muligheder.

Det er ikke mindst altid en god idé at sammenligne forskellige tilbud. Her er forskellige økonomiske faktorer, at forholde sig til: først og fremmest prisen i sig selv, men også et rejsebureaus rejsebestemmelser bør indtænkes, hvis man altså gør brug af et bureau. Her skal størrelsen af depositum og de forskellige betingelser for bl.a. afbestilling af deltagere sammenlignes.

Sidst men ikke mindst er det god idé at skaffe sig en rejseforsikring under rejsen. Det er vigtigt, at man er forsikringsmæssigt dækket ind under rejsen, så man kan komme hjem i tilfælde af, at uheldet skulle være ude. Rigtig mange mennesker tænker ”det sker aldrig for mig”, for det er jo altid naboen ting sker for. Men en dag, når det sker for dig, så gør det først rigtigt ondt i pengepungen, når du skal punge ud med uventede større beløb. Vær derfor altid på den sikre side.


Studierejse til Las Vegas


Beliggende i et ørkenområde i den sydligste del af den amerikanske stat Nevada ligger USA’s førende hotel- og spilleby, nemlig Las Vegas. Las Vegas er kendt for sine spillekasinoer og glamourøse shows, men Las Vegas er meget mere end blot spillekasinoer og enarmede tyveknægte. I Las Vegas er det muligt for dig og dine studiekammerater at se en af de hurtigst voksende amerikanske byer.
Las Vegas er kendt som drømmebyen, der blev til virkelighed. Byen har i mange årtier bestået af hasardspil og musikunderholdning af højeste kvalitet. Byens eksploderende udvikling har gjort, at der i dag er endnu mere at se frem til, når man skal besøge byen. Når du først har besøgt Las Vegas, får du lyst til aldrig at forlade byen. ”What happens in Vegas, stays in vegas” som man siger, men minderne fra en vidunderlig tur, vil du altid have i dine erindringer.

Uanset om du er kultur eller naturinteresseret, er der oplevelser for en hver smag.

Et besøg hos cirkuset Cirque du Soleil, vil sikre dig en akrobatisk oplevelse. Cirkuset rummer nemlig nogle af de dygtigste akrobater i verden. Forestillingen er dog langt mere end bare cirkus. Showet består af ægte teater med smuk musik og imponerende opstilling. Er det kulturinteressen en del af jeres faglige mål, så har Las Vegas nogle lærerige og enestående udstillinger. Et eksempel er her atomafprøve-museet, som er at finde på Frank H. Rogers videnskabs- og teknologicenter. Her belæres du med den snart 50 års lange historie med atomvåben-testning nær Nevada. Her vil du blive mødt af interaktive udstillinger og film fra betonbunkeren.
I kan også aflægge Fremont Street et besøg. Under det 427 meter store tag, finder du masser af kasinoer, som jo er byens varemærke. Med Fremont Streets mange projektører, som viser videoer og imponerende lyd, og de utallige neonlys, vil du få en oplevelse, som du ellers kun får i nogle af verdens største byer.

Er det Zoologisk have som pirrer din opmærksomhed, så bruger Las Vegas deres lokaliteter på en kreativ måde. Den hvide tiger, Habitat, finder du sammen med mange andre smukke dyr på Hotellet Mirage. Hotellets egen lille zoologiske have, som hedder The Secret Garden and Dolphin Habitat. Nyd en drink i baren, mens du ser delfinerne svømme forbi i nærheden. Er tiden til det, kan et besøg ved klipperevet Mandalay Bay også overvejes: 12 forskellige haj-arter har her til huse i et kæmpe stort akvarium.
Er du til fysisk aktivitet, vind i håret, frisk luft og mælkesyre i benene, så er der mulighed for en rask og hård vandretur nær Red Rock Canyon. Du kommer her til at vandre i en ørkenpark, der huser de rød-halede høge og 2,5 kilometer højde bjerge. Udsigten er noget for sig selv grundet de røde sandstens klippeskrænter, og et ni meters vandfald, samt diverse hyggelige vandrestier.

Turen kan altid rundes af med en omgang shopping, som særligt pigerne vil nyde. Lige fra billige butikker til dyre mærker. Shopping er særdeles populært i Las Vegas. Moden har sin helt egen plads. Du kan få alt fra udsøgte og smukke smykker hos Harry Winston’s til dekorering i hjemmet hos Versace, som er en storslået tøj designer. En mulighed er her at besøge de tre etagers shopping center på hotellet Caesars Palace, hvor du behandles som en royal i hver af de ca. 100 butikker. En mulighed er også at tage på en 800 meter lang sejltur på hotellet The Venetian i en gondol – en oplevelse som tager dig fra Las Vegas til Italien.

Las Vegas er en enestående by, og det er ikke hver dag, du har chancen for at opleve den. Byen rummer utallige muligheder kulturelt, og kun en lille brøkdel er nævnt i denne artikel.
Med en tur til Las Vegas er I sikret en festlig fornøjelse!