Historisk samarbejde mellem Danmark og Tyskland fejres

Historisk samarbejde mellem Danmark og Tyskland fejres

De storslåede omgivelser i Ozeaneum, ved porten til Østersøen og det Baltiske Hav, har gennem generationer været grundlaget for handel og samkvem mellem Danmark og Tyskland. Fredag lægger området grund til en genoplivning af det traditionsrige samarbejde.
Undervisningsminister Bertel Haarder deltager 26. juni i konferencen Re:Connect i Stralsund i Tyskland. Konferencen skal, som navnet antyder, hjælpe med til at puste liv i de gode traditioner for samarbejde mellem Danmark og den østlige del af Tyskland. Blandt andet kunne samarbejdsaftaler mellem uddannelsessteder komme på tale, så man for eksempel kan udveksle lærlinge i praktik og lærer-, sygeplejerske- og ingeniørstuderende. Konferencen i Stralsund er den anden i rækken, arrangeret af den danske ambassade. Prins Joachim var den danske hovedtaler ved den første konference. I år er Bertel Haarder inviteret med som hovedtaler. Kilde: Undervisningsministeriet