Her kan du tage på date i Odense 

Her kan du tage på date i Odense 

Søger du et sted, hvor du kan gå på første date med din Tinder-date, eller blot et sted hvor dig og kæresten kan holde date-aften? Det behøver ikke være dyrt eller fancy at tage på date, så længe I hygger jer og har mulighed for at lære hinanden at kende, skal daten nok blive god. Så læs videre i artiklen her, hvor vi kommer med et par eksempler til, hvor du kan gå på date i Odense. 

 

Tag ud og spil pool 

Hvis I gerne vil lave noget aktivt på jeres date, i stedet for at bare sidde ned på en café og snakke, kan I med fordel tage ud og spille pool. Dette kan I gøre hos Sharks Pool Hal på adressen Klostervej 3. Derudover er det også muligt at spille airhockey, elektronisk dart, pokermaskine, bordfodbold eller køre med racerbiler. Der er derfor rigeligt af aktiviteter at foretage jer, hvis du vælger at tage din date med på Sharks. 

 

Gå en tur i Munke Mose 

Er vejret godt og har I lyst til at få noget frisk luft, så kan I med fordel gå en tur i hyggelige Munke Mose. På denne måde kan I få snakket sammen, mens I får gået en masse skridt i hyggelige omgivelser. Om sommeren kan I med fordel tage en tur rundt i Aafarten på en vandcykel eller en kano, hvilket helt sikkert vil være med til at lette stemningen, da I har noget aktivt at foretage jer. Har I ikke lyst til at tilbringe tiden på vandet, kan I i stedet medbringe en madkurv og et tæppe til en hyggelig picnic i parken. Er det i de koldere måneder, hvor I gerne vil have noget at varme jer på, kan I besøge Coffee Ten, som ikke ligger placeret særlig langt fra parken, hvor I kan få varme drikke to go for blot 10 kroner. 

 

Spil brætspil og få noget at drikke 

Er du vild med brætspil og konkurrence? Så kan I besøge Papas Papbar, som er en blanding af en café og en bar. Her kan I sidde og spille et spil, enten alene med andre som allerede er i gang med et spil samt bestille noget lækkert at drikke. Hvad end du er til en drink, en øl eller noget varmt at drikke, er du sikker på at finde noget, du kan slukke tørsten i. 

 

Besøg en klatrepark 

Hvis du gerne vil ud på en aktiv date, så kan I med fordel besøge en klatrepark. Hos Funky Monkey Park bliver I taget imod af en instruktør, som giver jer en halv times gennemgang af udstyret, sikkerheden samt generelle informationer om parken. Herefter kan I ellers tage rundt i parken og opleve, hvad den har at tilbyde. Helt sikkert et oplagt valg til jer, som gerne vil lave noget aktivt på en date. 

 

Lav en middag derhjemme 

Er du til den mere romantiske date, men synes du, at det er for dyrt at gå ud at spise? Så kan I med fordel handle ind sammen og lave maden derhjemme. Det er helt sikkert også en del af hyggen at lave maden sammen, hvor I har mulighed for at komme meget tættere på hinanden.