Her er guiden til selvforkælelse til de mørke måneder
Lige fortiden er hele Danmark lagt under is, eller sne, bogstavelig talt, og vi har kulde, som der ikke har været i Danmark i mange, mange år. Det er rigtig smukt med al den sne, og mange har gået og ventet på det. Andre synes, det er alt for koldt og gråt og venter bare på sommeren. Sådan et vejr inviterer mest af alt på hygge indenfor, og her er det naturligvis et sammentræf, at langt de fleste ting foregår indendørs på grund af corona. Men rigtig mange føler også mangel på energi, så måske du går, ligesom mange andre danskere, rundt i disse måneder og føler dig en smule nedkørt? Det er koldt, vådt og mørkt og coronapandemien hærger stadig, hvorfor det kan derfor være svært at finde overskuddet til både arbejde og studie. Mange har travlt i deres hverdag, og glemmer derfor at forkæle sig selv engang i mellem. Nedenfor er listet nogle ting, som du bør unde dig selv i det kolde vintervejr.
Læs bogen, som du har haft liggende på hylden alt for længe
Vi kender helt sikkert alle sammen til, at vi har prøvet at købe en bog, som vi har hørt meget godt om, og som vi bare må læse – og måske endda flere bøger. Nogle gange kommer der en helt vildt ”nu skal jeg i gang”-følelse over en, men ligeså hurtigt, som vi får den ind ad døren, bliver den stillet på hylden, fordi der er mange andre ting, som skal gøres. Men i disse dage med kulde og mørke har du altså den oplagte mulighed for at fordybe dig i alle de bøger, du har liggende.
Gå på genbrugsjagt (online)
Selvom hele landet p.t. er lukket ned, er det stadig muligt at shoppe online, hvilket rigtigt mange også benytter sig af. Faktisk er onlinesalget steget drastisk under hele coronapandemien, og flere butikker og virksomheder gør nu mere ud af deres webshops, så det bliver tillokkende og tilgængeligt at købe ting online. Du bruger sikkert rigtigt meget tid indendørs ligesom de fleste andre fortiden, fordi der jo ikke rigtigt er nogle steder at gå hen, nu hvor alt er lukket ned. Derfor er det vigtigt, at din lejlighed, hus, værelser er et sted, hvor du kan lide at være, og hvor du kan finde ro. Det er derfor den oplagte mulighed at gå på jagt efter blandt andet genbrugsfund, og hvem ved, måske du er heldig at finde den perfekte stol til hjemmet.
Se alle de nye film på Netflix
Corona har jovist medført rigtig mange dårligt ting, men én god ting er, at flere streamingtjenester udgiver film oftere, så du altid har noget at se. Det er derfor nu, du har tid og mulighed for at slappe af på sofaen med forskellige film på stribe dagen lang. Nyd det!