Halv pris for studerende på Culture Box

Halv pris for studerende på Culture Box

Som et helt nyt initiativ tilbyder Spillestedet Culture Box gode rabatter til studerende – Både på indgang og i baren. Det er vigtigt at få de studerende ind på natklubben for at vise, at Culture Box er mere end bare en natklub med dansemusik, men er et kulturelt spillested med sanselig æstetik og store musikoplevelser.
Halv pris på indgangen og rabat i baren Fredag og lørdag kan man ved fremvisning af studiekort komme ind for kun 30.- Næste stop er i baren hvor studerende kan få en Tuborg til en 20’er eller shots til kun 10.-. De studerende udgør en central del af det Københavnske kultur- og natteliv og Culture Box forsøger med initiativet at skabe mere fokus på den elektroniske musik blandt byens mange studerende. De studerende får altså både mulighed for en billig tur i byen og samtidigt muligheden for at opleve koncerter og DJ-sæts med nogle af verdens mest anerkendte elektroniske kunstnere. Gratis privatfester for studerende: Endnu et nyt tiltag på Culture Box er at studerende ”gratis” kan holde privatfest i natklubbens festvenlige lokaler. Det eneste krav er at man minimum kan samle 50 gæster. Culture Box stiller derefter lokaler, personale, og en vagt til rådighed, frem til klubben åbner for betalende gæster kl. 24. Culture Box kan hjælpe dig med at booke netop din yndlings-DJ eller du kan selv tage DJs med. For tilbud kontakt: Kenneth@culture-box.com. Kort om Culture Box Culture Box er Danmarks første og eneste officielle elektroniske klub med status som regionalt spillested. Grunden er at Culture Box weekend efter weekend byder på et varieret og kvalitetsbevidst udbud af elektroniske koncerter. Af faste performere på Culture Box kan nævnes Trentemøller, Thomas Madvig, Mikkel Metal, Patrick Bateman, Tim Andresen og scenen har haft besøg af store internationale DJ’s, som Laurent Garnier, Sven Väth, Luciano, Ricardo Villalobos, Derrick May og Richie Hawtin. Læs mere om Culture Box