Halloween Party med Black City

Halloween Party med Black City

Lørdag den 30. oktober inviterer Studenterhuset i Århus til stor Halloweenfest hvor du ikke mindst kan opleve bandet ”Black City”.
Black City blev kendt over hele landet da deres single ”Summertime” hærgede p3 hele sommeren, og af samme årsag blev bandet signet til Universal der står bag nogle af landets største musiknavne. Black City er tydeligvis inspireret af ”Queens Of The Stone Age” og ”Foo Fighters”, og bandet har en klassisk rock lyd som man ikke har set på den danske musikscene i lang tid, og går helt sikkert en stor fremtid i møde. Ikke mindst vil de to band ”The Bang Brain” og ”Fast Gallows” optræde som support. Så find dit kostume frem til når Studenterhuset holder et brag af en Halloweenfest. Det koster 60 kr. for ikke medlemmer at komme ind og 40 kr. for medlemmer.