Guide til dig, der flytter hjemmefra

Guide til dig, der flytter hjemmefra

Du er måske lige blevet færdig med gymnasiet og skal til at flytte hjemmefra. Det er en helt anden verden, hvor du nu skal til at lave mad selv, huske at gøre rent og selv sørge for, at regningerne bliver betalt til tiden. Det første du skal have fundet ud af, inden du flytter hjemmefra, er naturligvis hvor du skal bo og hvor meget det må koste for dig. Det er svært at undgå, at komme til at bo sammen med andre, da huslejen ofte er for dyr til en studerende, hvis denne skulle bo i egen lejlighed. Sommetider kan man dog være heldig, at finde en kælderlejlighed i en villa, hvor man kan have kælderen for sig selv til en fornuftig pris. Det kan også være, at du er så heldig, at have forældre, der har råd til at købe en lejlighed, hvor du kan bo.

 

Det skal du købe

Når du flytter hjemmefra, er der en del ting, man skal købe og altid have derhjemme. Det kan virke uoverskueligt, så derfor får du et godt tip her. Det afhænger selvfølgelig lidt af, hvordan du bor, om du bor med andre og om det allerede er møbleret på forhånd. Hvis du skal bo i et værelse, der er møbleret i forvejen, vil der oftest være et tøjskab og en seng. Derfor slipper du for, at give mange penge for en dyr seng og et tøjskab, der alligevel er besværligt at slæbe op på 4. sal. Hvis du skal bo med andre, behøver du ikke at købe bord og stole til køkkenet, og du vil desuden have mulighed for, at opbevare dine ting i et opbevaringsrum. Hvis du derimod skal bo i egen lejlighed, som ikke er møbleret, skal du bl.a. sørge for et tøjstativ til vasketøj, en vaskekurv, evt. et skrivebord, et tøjskab, et skostativ (hvis du har rigtig mange sko, er dette et must!).

 

Mad du altid skal have

Det kommer selvfølgelig an på, hvad for noget mad, du godt kan lide, men der er som regel altid noget, der altid er en sikker vinder hos de fleste. Mælk eller havredrik, hvis du er veganer, er nødvendigt. Rugbrød og/eller boller til en hurtig nutellamad er lige sagen, når man er flyttet hjemmefra. Derudover er de daglige havregryn eller et andet morgenmadsprodukt altid godt at have, så du ikke ødelægger rutinen fra hjemmefra.