Grøn Koncert

Grøn Koncert

Så er tiden endnu engang kommet til at Grøn Koncert starter op, og lørdag den 18. juli kommer musik tournéen til Århus.
Grøn Koncert er i løbet af 27 år blevet til en tradition indenfor dansk musik og fest liv. Koncerterne har hvert år fået folk til at stimle sammen i landets største byer, og har hørt aktuelle danske topnavne. Bare sidste år samlede koncerterne 190.000 mennesker til de otte koncerter. Men i år er der sket en mindre ændring, i stedet for det tidligere program med fire topnavne og tre upcoming navne på P3 Spotscene, vil der i år være hele syv store navne på to lige store scener; Grøn Scenen og P3 Scenen. Dette års Grøn Koncert byder således på navnene: Sys Bjerre, Tim Christensen, L.O.C., Kashmir, Mc’s Fight Night Tag Team Battle, Infernal, Volbeat og TV-2. Udover at Grøn Koncert er en musikbegivenhed, er det ligeledes værd at bemærke at det er Muskelsvindfondens væsentligste indtjeningsaktivitet til forbedring af levevilkårene for patienter der lider af muskelsvind. Billetterne koster i forsalg 150 kr., og vil på selve dagen koste 200 kr.