Gratis version af Microsoft Office 2010
Du har nu mulighed for at få en gratis version af Microsoft Office 2010 som indeholder både Word til tekstopgaver og Excel til dine regneark, dog i neddroslede udgaver.
Som student både i gymnasiet, universitet og ved andre ududanelser er der mange opgaver som skal skrives og afleveres. Det kræver et godt program til tekstbehandling og her er Microsoft Office i en klasse for sig. Desværre er Microsoft Office langt fra gratis, men Microsoft Office 2010 Starter Edition er en gratis udgave som de langt de fleste studenter vil blive glad for. Microsoft Office 2010 Starter Edition er en nedskaleret version af den fulde version af Microsoft Office 2010 med begrænset funktionalitet. Gratis-udgaven indeholder Microsoft Word Starter 2010 og Microsoft Excel Starter 2010 og er sponsoreret af et par annoncer i højre side af programmet.
Excel Starter
Excel starter er regnskabsprogrammet, der hjælper med at løse matematiske opgaver og opstille funktioner til f. eks naturvidenskabelige opgaver. Excel er også særdeles velegnet til holde styr på din privatøkonomi og madbudget. Du finder ikke alle de avancerede funktioner i Excel Starter som er tilstede i den komplette version af Excel. Men ikke desto mindre er Excel Starter tilfredsstillende til langt de fleste opgaver.
Word Starter
Til tekstbehandling er Word Starter ganske effektivt og klarer fint opgaver som opgaveskrivning, oprettelse af dit CV og mindre tekstopgaver. Du kan indsætte tabeller, formatere teksten, indsætte billeder og meget mere med Excel Starter.
Office To-Go-enheden
I Microsoft Office 2010 Starter Edition er der en meget smart funktion kaldet "Office To-Go-enheden". Med denne funktion kan du benytte Microsoft Office 2010 Starter Edition på en anden computer. Du opsætter simpelthen en "bærbar" version på et USB-drev og kan afvikle Microsoft Office 2010 Starter Edition, så snart du tilslutter dit USB-drev til en anden computer (f. eks på en af din skoles computere). For at aktivere "Office Starter To-Go enheden" skal du gøre følgende i Windows:
- Klik på Starter-knappen i nederste venstre hjørne i Windows
- Vælg Alle Programmer -> Microsoft Office Starter -> "Office Starter To-Go Device Manager"
Du skal regne med at den bærbare version kommer til at fylde mindst 400 megabyte plads på dit USB-drev. Du kan downloade Microsoft Office 2010 Starter Edition via følgende link: