Gratis koncerter i Tivoli
Når Tivoli åbner for sommersæsonen 2012, er det også tid til den traditionsrige Fredagsrock med danske og internationale stjerner på Plænen. Koncerterne er gratis, når indgangen til Tivoli er betalt.
Verdensstjerner og lokale musikere gæster traditionen tro Plænen i Tivoli fra midten af april til sidst i september. Hvad enten du er til rock, blød R&B eller pop, finder du det til Fredagsrock - og koncerterne er gratis for Havens gæster.
Siden begyndelsen af 1997 har Fredagsrock udviklet sig til en populær københavnerbegivenhed, der i dag samler op mod en halv million mennesker hver sommer.
Program
29.06: Kim Larsen & Kjukken
06.07: Kind of Blue feat. Jesse Davis, Flavio Boltro etc.
13.07: Rasmus Walter + A Friend in London
20.07: Oh Land
27.07: Wafande + Kaka
03.08: Timbuktu
10.08: Tim Christensen
17.08: Aura Dione
24.08: I got you on tape + Whomadewho
31.08: Kato
07.09: Mike Sheridan
14.09: Spleen United
21.09: Malk de Koijn