Gør din kostumefest til en succes

Gør din kostumefest til en succes

Kostumefester hører ikke længere kun til ved fastelavn og Halloween, og det er helt klart ikke kun for børn. Det er en fed måde at give ethvert event et sjovt twist! Men hvordan sørger du for at det lykkedes?

Guldkornene er givet af BilletFix

Måske tænker I endda; hvad er anderledes ved at skulle planlægge en kostumefest? Der vil nok være nogle gæster, som ikke er så tændte på ideen om at skulle klæde sig ud, så det er jeres job som planlæggere, at gøre det til en fed oplevelse! Herunder er nogle forskellige ting I burde overveje for at gøre det til en succes.

1. Invitationer

Allerede når I skal invitere gæsterne, bør I gøre det tydeligt, hvilken type fest det er, og hvad dine forventninger er i forhold til udklædning. Giv din kostumefest et navn som gør, at jeres gæster hurtigt kan gå i tænkeboksen med, hvad de skal klæde sig ud som. Når I beskriver jeres event, så sørg for at det er tydeligt hvilket tema I har og hvilken stemning I går efter f.eks. “90’er rave”, “Black&White fest”, “Flower power fest” eller andre sjove temaer.

2. Hype kostumerne

Når I løbende holder dine gæster opdaterede omkring din fest, så sørg for at I fortæller dem, hvor spændt I er på at se deres kreative kostumer. I vil gerne have, at folk bliver begejstrede og værdsat, når de tænker på at skulle klæde sig ud.

3. Giv dine gæster nemme og billige løsninger til dit kostume event

Et af de største problemer folk står overfor, når de skal til en kostumefest, er hvor lang tid, de skal bruge på kostumet og prisen. Vil I gerne have at alle kommer klædt ud, kan du hjælpe dem på vej ved at fortælle om sjove og billige løsninger. F.eks. til dit 60’er Rave event kan I vise dem, at helt hvidt tøj lyser op, eller minde dem på at næsten alle har noget ekstremt farverigt tøj gemt langt væk hos dem selv eller en ven.

4. Konkurrencer

En klassiker er at afholde en “bedst udklædt” konkurrence, hvor dine gæster skal stemme på deres top 3 udklædte personer, hvor I sørger for at have en sjov præmie til hver af dem. I skal selvfølgelig informere folk inden selve eventet at der vil være en konkurrence, så de bliver ekstra motiveret til at gøre noget ud af udklædningen.

5. Dekoration

En vigtig del af at gøre en kostumefest til en succes er helt klart dekorationen. Det er lidt tamt, at møde op til en kostumefest fuldt klædt ud og så stå i et kedeligt almindeligt lokale. Når nu, jeres gæster har gjort noget ud af det, kan I lige så godt gå hele vejen. Da I tidligere har sat et bestemt tema for festen og har en idé om hvilken stemning I går efter, kan I nemt pynte lokalet så det matcher temaet. Det behøver ikke være dekorationer som koster sindssygt meget. Man kan gøre meget med blomster, duge og sjove swag. Steder som festbutikken.dk og temashop.dk har en masse sjove festartikler som kan være med til at pifte jeres lokale op og gøre det til en fest alle vil huske.