Glæd dig til De Eneste To og Loveshop på Grøn Koncert
”Katamaranen” De eneste To og ”Kærlighedsbutikken” Loveshop stævner ud på det åbne hav af grønne koncerthænder, når de deltager på årets Grøn Koncert. Smid hænderne i vejret og syng med til de skønne melodier og klassikere. De eneste To har haft mindst ligeså stor succes med deres fælles projekt som med deres soloprojekter. Simon Kvamm er også gået selv med sit eget soloprojekt, så hvem ved hvor længe det kun er de eneste to?
Sammen med De eneste To kommer Loveshop også på scenen. Jens Unmack fra Loveshop har skrevet rigtig mange populære sange som folk kan synge med på.
Med de samfundskritiske tekster, som Jens Unmack fra Loveshop skriver, der ikke kunne være mere aktuelle end i dag, bliver der helt sikkert sunget godt med og skålet fra publikum. Det er behagelige, bløde toner der strømmer fra scenen og passer perfekt til en sommeraften med en øl i hånden.
”Det bliver en god sommer!” siger Kvamm og Sommer samstemmigt. Det er tydeligt at de begge glæder sig til årets Grøn Koncert, ligesom Loveshop også er klar til at glæde de mange festivalgængere.