Giv dit projekt de bedst mulige chancer med en responsiv hjemmeside

Giv dit projekt de bedst mulige chancer med en responsiv hjemmeside

Nu til dags kan man finde alt på nettet. Hvis det ikke er til at finde på internettet, vil folk ofte gå ud fra, at det bare ikke findes overhovedet. Når man har en god idé eller et spændende projekt, man gerne vil føre ud i livet og nå ud til andre med, er det derfor enormt vigtigt, at man sørger for at lave en god digital platform. Det kunne for eksempel være i form af en responsiv hjemmeside.

Lige meget, om du tænker på at starte en ny virksomhed eller måske bare har et andet spændende projekt, du gerne vil have folk til at kende til, så er internettet det oplagte sted at starte. Som nævnt, er vi blevet vant til at kigge på nettet efter alting. Det er her, vi søger efter ny information. Det er her, vi shopper, og det er her, vi kommunikerer og markedsfører os. Så hvis man ikke er med på den digitale og online bølge, kan man nemt komme til at spænde ben for sig selv og sit projekt. Men hvor starter man?

En god, responsiv hjemmeside er vigtig for at gøre det nemt for de besøgende at navigere sig rundt og finde frem til det, de leder efter. Tålmodighed er der ikke meget af, når man færdes på internettet, så hvis noget ikke fungerer ordentligt, går man blot videre til en anden hjemmeside. Og det kan virkelig komme til at gøre ondt, hvis man er ejeren af den fravalgte hjemmeside.

Et responsivt design tilpasser sig den skærm, det bliver vist på. Modelfoto: Unsplash

 

Hvad er et responsivt design?

Okay, så hjemmesiden skal være responsiv, men hvad betyder det egentlig? Responsiv webdesign betyder faktisk bare, at hjemmesiden tilpasser sig efter den device, den besøgende anvender. Nu til dags kommer vores skærme i mange forskellige størrelser og formater, og hvis man prøver på at kigge på en hjemmeside på sin mobils lille skærm, så nytter det ikke noget, at den hjemmeside kun er designet til en stor computerskærm.

Når man som gæst skal zoome ind og scrolle rundt for at finde det, man leder efter på en hjemmeside, så vil man sjældent føle, at man har en særlig god brugeroplevelse. Og hvis der er mange andre konkurrenter på markedet, der har bedre designet hjemmesider, vil man hurtigt vælge at bruge dem i stedet.

Så hvis du gerne vil have folk til at bruge og blive på din hjemmeside, er det altså enormt vigtigt, at du sørger for, at den har et responsivt design. Her er der heldigvis hjælp at hente, hvis du ikke har tiden eller kompetencerne til at opnå dette. Med hjælp fra et dygtigt og professionelt webbureau, kan du hurtigt og nemt få din hjemmeside til at være optimeret til alle de forskellige devices, som folk kunne finde på at besøge den fra. På den måde ved du, at der ikke er en dårlig brugeroplevelse, der står i vejen for din succes.

Gør din hjemmeside nem at navigere rundt på. Modelfoto: Unsplash

 

Tænk over din målgruppe og kunderejse

Der er meget at være opmærksom på, når det kommer til at designe den perfekte hjemmeside. Men målgruppe og kunderejse er to gode steder at tage udgangspunkt i. Hvem besøger din side og hvilke trin, skal de igennem? Som ejer af hjemmesiden har du sikkert et mål med den. Det kan være, at kunden gør sig et køb, at de udfylder en kontaktformular, eller at de melder sig til et nyhedsbrev. Dette mål kaldes en “konvertering”. Og når du tænker på kunderejsen, er det en stor hjælp at tænke over, hvad der skal til, før kunden ender ved et punkt, hvor han eller hun laver en konvertering.

Er menuerne nemme nok at bruge? Finder man hurtigt frem til den vare eller den information, man leder efter som gæst? Er der en god søgefunktion? Der skal helst ikke være for mange “klik” mellem, at gæsten kommer ind på din side, og at de har fundet frem til det, de ledte efter.

 

Vær effektiv med din markedsføring

Når det kommer til markedsføring, er målgruppen igen et vigtigt element. Når du kender målgruppen, har du muligheden for at være målrettet. Og det kan især godt betale sig, når der er tale om betalte annoncer.

Når du ved, hvem der har størst chance for at have en interesse i din hjemmesides indhold, kan du sørge for, at det netop er disse mennesker, der får vist dine annoncer. Det kunne for eksempel være på forskellige social media platforme, hvor det er muligt at specificere hvem, der skal se annoncen. Så slipper du for at spilde penge på at få din annonce vist til folk, der alligevel ikke har nogen interesse i at besøge din hjemmeside.

Sørg desuden også for, at hjemmeside er så optimeret til søgemaskinerne som muligt ved hjælp af SEO. Det giver nemlig siden en bedre placering blandt søgeresultaterne, og det betyder, at langt flere vil vælge at besøge din side.