Free space på Fatter Eskil

Free space på Fatter Eskil

Torsdag den 9. april kl. 22 får du muligheden for at opleve - nok Danmarks bedste Rhytm’n’blues bands, nemlig Free Space.
Hvis man ikke har været så heldig at have hørt bandet før, venter der helt sikkert en oplevelse. Bandet spiller en blanding af blues, boogie, swing og funk, og har tolkninger af bl.a. Robben Ford, Jimmy Smith, Georgie Fame, Stivie Ray Vaughn og Dr. John. Bandet har gennem flere års optræden hentet megen anerkendelse for deres fantastiske energi på scenen. Som bandnavner også antyder, har de desuden altid været berygtet for at give hinanden ”frit rum” til solopræsentationer fra de enkelte bandmedlemmer, der sikrer at deres koncerter aldrig er ens. Bandet består af fem erfarne musikere der hver har spillet med flere store stjerner. Bandet består af Morten Husted på bas og vokal, Martin Jønsson på piano, Franz Jakobsen på guitar og kor, Allan Franch på trommer og endelig Jesper Gruschy på alt saxofon.