Forsød dit studieliv
I denne artikel kan du læse om fire emner, der gør livet som studerende lidt sjovere.
1. Husk nu de der studierabatter
Som studerende kan man virkelig få meget ud af sit studiekort, hvis man husker at vise det, når man køber noget.
Desværre er der mange, der glemmer at bruge studiekortet, når de er ude og spise, køber nyt tøj eller går til frisøren, og det er dumt, for der er virkelig mange steder, der har studierabatter, og 10% her og 15% der kan hurtigt gøre en stor forskel i budgettet, når der ikke er så meget at rutte med.
Studierabatter gør det lidt sjovere at være studerende, for de simpelthen gør det muligt at gøre flere ting.
2. Gør noget ved dine madkundskaber
God mad er skønt, og god mad kan gøre selv den mest forfærdelige skoleopgave lidt mere overskuelig, for livet er aldrig helt skidt, når der venter én et godt måltid mad til aftensmad. Man kommer bare ikke langt på pasta og ketchup; hjernen har brug for noget ordentlig mad til at klare alle de trælse opgaver, som underviserne har det med at kaste efter de studerende.
Hvis du ikke allerede er en haj i et køkken, så kan du jo få fat i en god kogebog. Der findes en hel masse forskellige kogebøger, som har opskrifter på god mad, der er hurtig og lave, og som ikke laver et kæmpe hul i din pengepung.
3. Lav noget sjovt ved siden af studiet
Det hele kan ikke gå op i læsning og notater; livet skal handler om mere end bare integralregning og Holberg. Studierne er selvfølgelig vigtige, men man har også brug for at lade op, så man har energi til at læse og læse og læse … Så hvad man at gå til noget eller vær frivillig et sted?
Det betyder ikke altid så meget, hvad det er, det er mere det der med at have noget ved siden af studierne, som er noget helt andet. Noget man kan glæde sig til, når man opdager, at man skal læse 330 sider til næste dag, og man endnu ikke er begyndt, og noget der kan få ens tanker væk fra den dårlige karakter, som man er rigtig træt af.
Der er masser af muligheder, og hvis du ikke har lyst til at komme for langt væk fra dit studie, kan du altid blive frivillig i fredagsbaren.
4. Find din bedre halvdel
At have en at dele selv de små ting med er dejligt. Én man altid kan skrive til, og én som altid er der, når man har brug for det. Det kan sagtens være en god ven, men nogle gange skal der bare mere til.
Det kan være virkelig svært at finde en kæreste. Nogle har irriterende nemt ved det, mens det for andre ikke er noget, der bare sker.
Hvis du gerne vil have en kæreste, men det bare ikke rigtig lykkes, så overvej om du skal prøve en datingside.