Forskningens Døgn

Forskningens Døgn

Fusion- og Plasma Roadshow, teknologi møder kunst, GPS skattejagt, bio- og hybridbiler, Speakers Corner og meget andet.
Oplev Forskningens Døgn sammen med forskere og studerende fra en lang række institutioner, heriblandt Roskilde Universitetscenter, den 26. april, 2008 på Stændertorvet i Roskilde. For 4. år i træk afholdes der på initiativ af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Forskningens Døgn Der er lagt op til mange spændende aktiviteter, og programmet byder bl.a. på en GPS skattejagt hvor deltagerne kan stifte bekendtskab med ”Geocaching”, som er den moderne form for skattejagt, hvor sørøverkortet er skiftet ud med en GPS. Eller se din matrikel blæst op på storskærm med Google Earth. På Stændertorvet kan du opleve solceller og bio- og hybridbiler og se brændselsceller – fremtidens energiteknologi. Har du noget på hjerte, og som du brænder for at komme ud med, så har studerende fra Kommunikation på RUC arrangeret et Speakers Corner a la´ Hyde Park, så stil dig selv op på kassen, eller hør hvad de studerende fra RUC har at sige. Særligt for børnene på Forskningens Døgn er der mulighed for at spille tennis eller prøve boksning på Nitendo Wii. Oplev også børnesiderne Dotbot og Spørg Olivia og vind flotte T-shirts. Kort sagt! Der er rigtig god grund til at møde op og deltage i, eller overvære nogle af alle de spændende aktiviteter. Kom og oplev hvor sjov og underholdende videnskab kan være. Roskilde Universitetscenter byder alle velkomne og glæder sig til en dag i forskningens tegn. Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende begivenhed, som skal vække interesse og forståelse for forskningens metoder, processer og resultater. Forskningens Døgn 2008 lørdag den 26. april kl. 10 - 14. Du kan se hele programmet i PDF her. Kilde: www.ruc.dk